Støvring og omegn

Vedtagelse af varmeprojekt for ny produktionsanlæg på Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a

Bilag 1 – oversigtskort – klik her

Redaktion
Af Redaktion 7. juni 2022

Af Klaus Hansen

Teknik- og Miljøudvalget i Rebild Kommune holder ordinært møde den 8. juni 2022, hvor der bl.a. på dagsordenen er: Vedtagelse af varmeprojekt for ny produktionsanlæg på Støvring Kraftvarmeværk A.m.b.a

Rambøll har på vegne af Støvring Kraftvarmeværk A.M.B.A ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt for ny produktionskapacitet herunder for etablering af en elkedel til varmeproduktion og en akkumuleringstank. Projektforslaget viser god samfunds-, selskabs- og brugerøkonomi.

Projektforslaget har været i høring ved berørte forsyningsselskaber. Der er ikke modtaget høringssvar imod projektforslaget. Der skal tages stilling til, om varmeprojektet skal vedtages.

Bilag 2 – Varmeprojekt – klik her

Sagsfremstilling
Rambøll har på vegne af Støvring Kraftvarmeværk A.M.B.A ansøgt om godkendelse af et varmeprojekt vedrørende ny produktionskapacitet herunder for etablering af en 10MW elkedel til varmeproduktion, samt en akkumuleringstank på 3.700 m3.

Elkedelen etableres i eksisterende bygning på Hjedsbækvej 2 i Støvring, og akkumuleringstanken placeres ved siden af eksisterende akkumuleringstank, langs vejen mod varmepumpeanlægget. Se bilag 1 for placering af anlæg og bilag 2 for varmeprojekt.

I forbindelse med etableringen af elkedelen nedtages en 6 MW oliekedel, som bruges til til nød- og reservelast. Elkedlens kapacitet vil fremover fungere som nød- og reservelast, samtidig med at elkedlen vil indgå som reguleringsydelse i elmarkedet.

Elkedlen vil kunne producere billig varme, når prisen på elmarkedet er lav, og den vil indgå som reguleringsydelse i elmarkedet, hvilket giver mulighed for ekstra indtjening, der medfører i fordelagtig gennemsnitlig varmpris for varme produceret på elkedlen.

Elkedlen og akkumuleringstanken kommer til at indgå i Støvring kraftvarmeværks produktionsportefølje sammen med eksisterende anlæg.

Projektforslaget er lavet for at belyse, om samfundsøkonomiske hensyn taler for at gennemføre anlæggene, samt at projektet ikke giver negative virksomhedsøkonomiske eller brugerøkonomiske konsekvenser.

Kommunen skal godkende varmeprojekter og påse, at projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt jf. projektbekendtgørelsen. De konkrete anlæg skal screenes for miljøvurdering (VVM).

Samfundsøkonomi
Projektet viser en samfundsøkonomisk fordel på 10,8 mio. kr. over en 20-årig periode i forhold til, hvis værket fortsætter driften på de eksisterende anlæg. Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at samfundsøkonomien i projektet er robust ved ændringer i brændselsomkostninger, kapital-omkostninger og CO2-pris.

Selskabsøkonomi
Projektet viser et selskabsøkonomisk overskud set over beregningsperioden på 67 mio. kr. ved at gennemføre projektet i forhold til, hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg. Der er i projektet gennemført følsomhedsanalyser, der viser, at selskabsøkonomien i projektet er robust ved ændringer i brændselsomkostninger, kapital-omkostninger og CO2-pris.

Forbrugerøkonomi
Projektet viser en brugerøkonomisk besparelse på ca. 1.307 kr./år inkl. moms. ved at gennemføre projektet i forhold til, hvis værket fortsatte driften på de eksisterende anlæg.

Høring
Der er kommet et høringssvar fra Envida, der ikke har bemærkninger til projektet.

Text
Projektforslaget viser en reducering i udledningen af emissioner på 35.054 ton over 20 år, ved af varmeproduktionen overgår fra naturgas til el. Elektrificeringen af varmeproduktionen medvirker et øget elforbrug.

Samtidig viser projektforslaget en positiv samfundsøkonomi.

Økonomi
Varmeværket kan søge kommunal garanti til lån til projektet.

Indstilling
Forvaltningen indstiller, at Teknik- og Miljøudvalget godkender varmeprojektforslaget endeligt.

Støvring og omegn

Se flere artikler