Alarm 112
Indbrud på AB Vandskærings lager i Støvring
Himmerlands Politi har modtaget en anmeldelse om et indbrud på AB Vandskærings lager på Hagensvej i Støvring.
Ifølge politikommissær Jørn Kresten Nielsen har indbruddet fundet sted mellem kl. 00.05 og 00.50 natten til mandag den 3. marts, og der er stjålet otte kobberplader til en samlet værdi på 20.000 kr. Gerningsmanden eller gerningsmændene har fået adgang til lageret ved at brække en plastikdør op.
Himmerlands Politi opfordrer alle til at kontakte politiet på telefon 114, hvis de har set noget mistænkeligt i forbindelse med indbruddet.
Læs også: