Støvring og omegn
Støvrings U15-piger er igen på sejrskurs
Støvrings U15-piger er igen på sejrskurs
Af Lone K. Hansen
SIF-pigerne leverede en suveræn kamp i onsdags og vandt den fortjent og sikkert 1-4 og ligger dermed igen nummer 1 i Liga 2.
I næste uge på udebane spiller U15-pigerne puljefinalen mod LKB Gistrup og slutter forhåbentlig som nummer 1 i Liga 2 og dermed rykker op til Liga 1.
– Onsdagens kamp var en spændende kamp og med to afbud, en skade og sygdom, samt med 3 piger, der mødte op med 3 dages sygdom i kroppen, så var der en uvis faktor frem mod kampen, fortæller U15-pigernes træner David Jakobsen og fortsætter:
-Randers Q starter aggressivt, men det viser sig, at de kun har en pige at køre omstilling på, som SIF pigerne får luret og lukket ned i fællesskab og vi går derfor fortjent til pause 0-2.
– Anden halvleg er Randers Q aggressive og der går ca. 8 min inden vi er klar igen, men i de 8 minutter har vores målmand heldigvis styr på alt det der bliver farligt. Vi kommer igen på 0-3 og igen på en flot dyb stikning hvor modstanderen prøver at stå højt og kopiere Støvring pigernes forsvarsspil, for vi har haft fuldstændig styr på dem og trukket utallige off-sides og vi lukker kampen 1-4.
– Vores forsvar præsterede kanon, vores målmand havde styr på alt, angriberne sled og arbejdede og gjorde hinanden gode og midtbanen arbejdede og sled med kanterne, så det er svært at være utilfreds med noget, det var en kæmpe holdpræstation.
Virkelig stærkt gået af pigerne, der for størstedelens vedkommende er 1. års piger, der ofte spiller mod ældre modstandere.
-Vi skal nu spille Liga 2 række-finale på torsdag d. 2 september kl. 18.30 ude mod Gistrup om oprykning til Liga 1 og vi glæder os, slutter en meget stolt David Jakobsen.
Læs også: