Støvring og omegn

Støvring-gymnastikgruppen Sirenerne får levende musik

Støvring-gymnastikgruppen Sirenerne får levende musik

Redaktion
Af Redaktion 23. juni 2022

Af Lone K. Hansen

En donation fra Spar Nord Fonden giver gymnastikgruppen Sirenerne levende musik til deres opvisning til Landsstævnet i Svendborg denne sommer.

Det hører til sjældenhederne, at musikken til gymnastikopvisninger kommer fra andet end en musikafspiller, men til Støvring-gymnastikgruppen Sirenernes opvisning til Landsstævnet i Svendborg i slutningen af denne måned bliver musikken leveret af musikere af kød og blod.

– Som bank er vi optaget af at gøre vores til, at Støvring og omegn har et rigt kultur- og fritidsliv, for det synes vi, byen fortjener. Den levende musik vil uden tvivl sprede glæde og tilføre en ekstra dimension til Sirenernes opvisning. Jeg tror helt sikkert det vil give dem større bevægelsesglæde, og forhåbentlig kan det også inspirere andre til også at tænke levende musik ind i gymnastikopvisninger i fremtiden, siger Lisa Kjær, direktør i Spar Nord Støvring.

Donationen til Sirenerne er på 9.000 kroner.

Støvring og omegn

Se flere artikler