Støvring og omegn

Rebild Kulturskoles nye bygning i Støvring er blevet indviet

NY BYGNING TIL KULTURSKOLEN INDVIET

Redaktion
Af Redaktion 27. marts 2022

Af Klaus Hansen

Tirsdag den 22. marts 2022 blev Rebild Kulturskoles nye bygning i Støvring indviet. Den nye bygning har været ønsket længe, da pladsen til rytmisk sammenspil og slagtøj længe har været lidt trang i den gamle Støvring Højskole. Samtidig har billedkunst fristet en lidt trang tilværelse i den sorte barak mellem Huset og Stubhuset. Men nu har alle tre fag altså fået nye og tidssvarende lokaler i den nye bygning ved siden af højskolen.

Formand for Kultur-, Fritids- og Sundhedsudvalget Lene Aalestrup (C), holdt en tale med mange lykønskninger til Rebild Kulturskoles elever og lærere og fik derefter hjælp af flere elever til at klippe den røde snor. Indenfor var der blandet musikalsk underholdning af talentklassen og nogle af deres undervisere.

TILMELDINGEN TIL NÆSTE SÆSONER ER ÅBEN

Indvielsen af de nye lokaler, falder sammen med at tilmeldingen til næste sæson i Rebild Kulturskole åbnede. Så hvis der går børn og unge rundt med lyst til sang, dans, drama , musik eller billedkunst eller måske lidt af det hele er det bare med at melde sig til: https://www.rebildkulturskole.dk/

Støvring og omegn

Se flere artikler