Støvring og omegn

Nyt Sundhedshus i Støvring igangsat med tale, skål og spadestik


Første spadestik blev taget til nyt Sundhedshus i Støvring Ådale

Redaktion
Af Redaktion 19. august 2022

Af Klaus Hansen

Omkring et halvt hundrede mennesker havde fredag ved middagstid fundet vej til byggepladsen på Rådyret i Støvring, hvor det nye Sundhedshus officielt blev igangsat med første spadestik.

– eller rettere, borgmester Jesper Greth (V) kravlede efter sin tale op i den store rendegraver og med kyndig vejledning af René Thomasbjerg fra entreprenørfirmaet Lars Pedersen & Søn A/S, blev der taget en ordentlig bid af sandbunken og efterfølgende skålet.

Helhedsplanen for det nye område lige øst for togbanen kommer til at indeholde 250 boliger udover Sundhedshuset på 5200 kvm. hvoraf de 3200 kvm er kommunale og de sidste 2000 kvm vil blive taget i brug af private virksomheder. Sundhedshuset forventes at stå færdigt i 2024 og har en samlet økonomi på 85 mio. kroner.

Her kan du høre hvad borgmesteren sagde i sin tale til første spadestik den 19. august 2022:

Støvring og omegn

Se flere artikler