Støvring og omegn
Ny Skovl Selv Plads på Hæsumvej i Støvring
Ny Skovl Selv Plads på Hæsumvej i Støvring
Af Klaus Hansen
For 2 år siden åbnede Benjamin Møgelvang virksomheden Jysk Skov og Park, der udfører arbejde og opgaver inden for have, entreprenør og vintertjeneste. Benjamin har kæmpet sig gennem corona-årene ene mand i virksomheden og familien er flyttet fra Storvorde til Hæsumvej 69 ved Støvring.
Fra 1. april har han netop ansat sine to første medarbejdere og åbnet en ny flot Skovl Selv Plads med 13 forskellige materialer fra almindelig sand til granit, flis og bark.
Prisen er sat efter 13 skovlfulde
– 13 skovlfulde svarer til en trillebør, så kan kunderne bedre vurdere hvor meget af de forskellige materialer, der er brug for hjemme i haven til deres opgave, fortæller Benjamin Møgelvang til Rebildidag.dk og fortsætter, pladsen åbner netop i dag den 1. april og vil have åbent alle dage fra 06 til 19.00 og der betales med mobilpay.
På Skovl Selv Pladsen på Hæsumvej 69 ved Støvring finder du:
Sort Granit (70,-)
Grå Granit (70,-)
Grå Stenmel (65,-)
Sphagnum (50,-)
Topdress (55,-)
Harpet Muld (35,-)
Perlegrus (30,-)
Stabilgrus (30,-)
Støbemix (30,-)
Vasket sand (45,-)
Harpet sand (25,-)
Dækbark (60,-)
Lys træflis (60,-)
Der gives rabat ved større mængde. Fx kan du få 1 ton granit for kun 700 kroner incl moms, eller 1 trailer sand for 100 kroner – Det er også muligt at få materialerne leveret.
– Jeg håber, at Støvring og omegn vil tage godt imod Skovl Selv Pladsen. Vi har blot boet på adressen i en måned og har siden vi flyttede ind, glædet os til dagen, hvor vi kunne åbne det nye tiltag i virksomheden. Vi har gjort os umage med at lave en flot og overskuelig plads, hvor det er nemt at bakke til med traileren og få læsset, slutter Benjamin Møgelvang og kigger sig rundt på de mange materialer, der er gjort klar til åbningsdagen.
Du finder den nye Skovl Selv Plads i Støvring på Hæsumvej 69 lige ved Køreteknisk Anlæg.
Læs også: