Støvring og omegn

Kender du Hundeskoven ved Juelstrup sø ved Støvring

Kender du Hundeskoven ved Juelstrup sø ved Støvring

Redaktion
Af Redaktion 15. maj 2022

Af Klaus Hansen

Tager du ofte på tur med din hund for at finde et lækkert stykke natur at besøge, så er du måske allerede kommet forbi Hundeskoven ved Juelstrup sø ved Støvring.

Hvis ikke er den et besøg værd

Hundeskoven ved Juelstrup sø ved Støvring er en 10 ha stor hundeskov, som rummer 5 km stier, der snor sig imellem åbne græsarealer og skovbeplantning med mange forskellige træarter og blomstrende buske.

I en lysning møder man kæmpehunden Himmelhunden, der er 10.000 gange større end de sædvanlige piktogrammer, som står ved indgangen til skoven.

En stor parkeringsplads ved Juelstrup Sø på Hjedsbækvej gør det nemt, at besøge hundeskoven, som dog ligger ca 350 meter fra parkeringspladsen. Efter at du har parkeret bilen skal du gå tilbage på hovedvejen og gå af cykelstier ind mod Støvring og motorvej ca. 100 meter, hvor der kommer en sti til venstre, som du skal dreje ind af – herefter går du et par hundrede meter og indgangen til hundeskoven dukker op på din højre hånd.

Ved Hundeskoven ved Juelstrup sø ved Støvring er der, som i mange andre hundeskove, opsat en planche ved indgangen, der fortæller om hvordan du og din hund får en god tur rundt i skoven og hvordan I tager hensyn til de andre besøgende.

Ifølge Hundeloven er det altid ejerens ansvar at have fuld kontrol over hunden

-Din hund skal altid have en venlig adfærd overfor alle hunde og andre personer den møder.

-Kald på din hund når du møder andre hunde.

-Lad ikke din hund ude af syne.

-Der må kun medtages hunde som er lovlige i forhold til hundeloven.

-Undgå at lufte tævehunde i løbetid, da det bringer hanhunde ud af kontrol.

-Udenfor hundeskoven skal hunde altid føres i snor.

Overtrædelse kan politianmeldes og straffes med bøde.

Støvring og omegn

Se flere artikler