Støvring og omegn

Anmodning om planlægning for ny institution ved Buderupholmvej i Støvring

Sagsfremstilling

Redaktion
Af Redaktion 7. juni 2021

Af Klaus Hansen

Anmodning om planlægning for ny institution ved Buderupholmvej i Støvring

Teknik og Miljøudvalget i Rebild kommune holder ordinært møde den 9. juni 2021, hvor der bl.a. behandles: Anmodning om planlægning for ny institution ved Buderupholmvej i Støvring

Der anmodes om udarbejdelse af en ny institution syd for Buderupholmvej i Støvring.

Der skal tages stilling til, om lokalplanen for en ny institution ved Buderupholmvej skal indgå i plan prioriteringen.

Grundet stor efterspørgsel på børnehavepladser i Støvring, er der blevet afsat midler til opførelse af en ny institution i Støvring på budget 2021-2024. På Børne- og Familie Udvalgsmødet den 5. maj 2021 blev det besluttet, at der skal bygges 2 nye institutioner i Støvring. Området syd for Buderupholmvej er udset til at skulle huse en eller begge institutioner. Placeringen og omfang er ikke endeligt fastlagt. Dette vil blive fastlagt hen over de næste måneder. Opførelsen af institutionen er sat til at skulle gå i gang i sommeren 2022, og stå færdig i sommeren 2023. På vedlagte Bilag 1 – Oversigtskort kan ses en omtrentlig placering.

I forbindelse med arbejdet for Ny Nibevej er der også arbejde i gang med at lave en vej- og stiplan for Støvring syd. I det foreløbige arbejde er der planer om, at Buderupholmvej lukkes for trafik fra syd, hvilket vil gøre strækningen på Buderupholmvej meget lidt trafikbelastet i fremtiden. Der tænkes også i, at lave cykel- og gangsti langs Buderupholmvej, da der på sigt kommer mange nye boliger i området.

Området ligger landzone, men bliver i Kommuneplan 2021 udlagt til bolig- og institutionsformål.

Området er beliggende indenfor indvindingsopland Støvring Vandværk Syd, hvor der er nitratfølsomt indvindingsområde. Derudover er der i det nordvestlige hjørne en vandforsyningsboring. Disse områder skal følge retningslinjerne for Spildevandsplanen, hvor der ikke må planlægges for direkte nedsivning af regnvand fra bygninger, vejer eller befæstede arealer.

Forvaltningens vurdering er, at området fint egner sig til en ny institution.

I forbindelse med udbygning af området skal Buderupholmvej indrettes med cykel- og gangstier. Udarbejdelse af lokalplanen bør afvente finansiering heraf.

Økonomi
I forbindelse med lokalplanprocessen kan der blive udgifter til grundkøb og forundersøgelser fx i form af jordbundsundersøgelser.

Der kan være kommunale udgifter i forbindelse med udviklingen af området til indretning af cykelsti langs Buderupholmvej.

Indstilling

Forvaltningen indstiller at planlægningen indgår i plan prioriteringen, således den senere kan prioriteres til udarbejdelse

Udvalget behandler sagen den 9. juni 2021.

Støvring og omegn

Se flere artikler