Støvring og omegn
Afskedsreception for rektor Jens Nielsen
Afskedsreception for rektor Jens Nielsen
Af Lone K. Hansen
Elevinddragelse, åbenhed og internationalt udsyn var blandt de ord, der blev nævnt gentagne gange, da der torsdag eftermiddag, d. 12. august 2021, var samlet ca. 160 personer til afskedsreception for rektor Jens Nielsen.
Efter 22 år som rektor for Støvring Gymnasium gik Jens Nielsen på pension ved skoleårets udgang, og hans store betydning for Støvring Gymnasium og gymnasiesektoren som helhed kom klart til udtryk i adskillige taler og indslag.
Blandt de mange personer, der hyldede Jens store engagement, var den nuværende bestyrelsesformand, forhenværende bestyrelsesformænd, elevrådsformænd, rektorkollegaer og ansatte på Støvring Gymnasium.
Vicerektor Jytte Merete Knudsen er konstitueret som rektor på Støvring Gymnasium, indtil en ny rektor tiltræder.
Læs også: