Støvring og omegn
Åbent Lager hos Home By Lau i nye lokaler i Støvring
Åbent Lager hos Home By Lau i nye lokaler i Støvring
Af Klaus Hansen
Indehaver af Home By, Lau Janni Laursen har i Marts måned flyttet sin forretning fra opstarts lokaler i Business Park Nord i Støvring syd til nye lokaler på Neptunvej 6B i det nordlige område af Støvring ved bl.a. Jem & Fix.
1 år – Fascinerende udviklingskurve og en webshop med et stort og varieret udvalg af produkter til hyggelig indretning af bolig og uderum.
Lørdag den 2. april 2022 mellem kl. 10 og 14 havde Home By Lau for første gang inviteret til Åbent Lager.
– Vi er nu kommet så meget på plads i de nye lokaler, at vi for første gang kan invitere til Åbent Lager. Det første år har vi alene været webshop og med stories på sociale medier. Åbent Lager skal være med til at gøre, at jeg kommer endnu tættere på mine mange følgere og kunder. Jeg vil selv være til stede i butikken når vi holder Åbent Lager for at tale, snakke, give inspiration og indretningstips til kunderne, fortæller Janni Laursen til Rebildidag.dk.
Åbent Lager var en kæmpe succes.
Lokalerne på Neptunvej 6B var i dagens anledning pyntet fint op med opstillede produkter, et hyggeligt område med borde og stole, hvor der kunne nydes kaffe, chokolade og andet mundgodt og kunderne kom i et overraskende stort antal.
– Jeg tænkte, kommer der 25-30 kunder i løbet af dagen vil det være fint, men det mål var nået efter blot en times tid efter åbningen og folk fra et stort opland fra Viborg, Hobro og Bjerringbro blev ved med at kigge forbi, så det har været en kæmpe succes og vi glæder os helt vildt til næste gang vi holder Åbent Lager, slutter Janni.
I forbindelse med flytningen af Home By Lau kan du på adressen Neptunvej 6B, 9530 Støvring afhente dine ordre:
Mandag kl. 8 – 17
Tirsdag kl. 8 – 16
Onsdag kl. 8 – 17
Torsdag kl. 8 – 16
Fredag kl. 8 – 15
Næste Åbent Lager hos Home By Lau annonceres online og på homebylau.dk
Gennem de sidste 5-6 år har Janni arbejdet som influencer med styling, kreativ- og hyggelig boligindretning med profilering og markedsføring af produkter – Mere end 20.000 personer følger med på instagram.
Læs også: