Kultur
900.000 kroner skal ud til lokale projekter i Himmerland
LAG-Himmerland inviterer til informationsmøde i Arden for borgere, foreninger og virksomheder, der vil søge støtte til nye initiativer
Lokale ildsjæle, foreninger og virksomheder i Himmerland får nu mulighed for at blive klogere på, hvordan de kan søge støtte til projekter, der skaber udvikling, arbejdspladser og stærkere lokalsamfund.
Tirsdag den 9. juni 2026 inviteres der til informationsmøde på Rådhuset i Arden, hvor LAG-koordinator Anne Ritman vil gennemgå mulighederne for at søge midler fra LAG-Himmerland. Mødet finder sted fra klokken 17.30 til 19.30 på Rådhuset, Østergade 22.
Sidste chance for støtte i år
Der er omkring 900.000 kroner tilbage i årets pulje, og pengene skal uddeles til projekter, der søger støtte ved den sidste ansøgningsfrist i 2026.
Fristen er tirsdag den 18. august 2026 klokken 12.00.
På informationsmødet får deltagerne en introduktion til, hvordan en LAG-ansøgning bygges op, hvilke krav der er til bilag og materiale, og hvilke typer projekter der typisk vækker interesse hos bestyrelsen.
Læs også:
Projekter skal passe til strategien
For at komme i betragtning til støtte skal projekterne passe ind i mindst ét af LAG-Himmerlands strategimål.
Midlerne kan blandt andet søges til job- og vækstskabende erhvervsudvikling. Det kan for eksempel være projekter inden for iværksætteri, små virksomheder, turisme, lokal fødevareproduktion, grøn omstilling, videnserhverv eller nye oplevelsestilbud.
Der er også mulighed for at søge støtte til almennyttige projekter, der forbedrer ramme- og levevilkår i lokalområderne. Det kan blandt andet handle om bedre adgang til naturen, nye friluftsaktiviteter, mødesteder, lokale fællesskaber og kompetenceløft til foreninger og frivillige.
Målrettet lokale aktører
Informationsmødet henvender sig især til borgere, foreninger, virksomheder og andre lokale aktører, der har en idé til et projekt, men som har brug for overblik over ansøgningsprocessen.
Deltagerne opfordres til på forhånd at overveje, hvilket strategimål deres projekt passer ind under.
Tilmelding til informationsmødet sker ved at skrive til aritm@mariagerfjord.dk.
Læs også: