Kultur

LOF Mariagerfjord-Rebild arrangerer kunstoplevelse på det nye SMK Thy

Deltagerne kan komme med på guidet rundvisning blandt værker fra 700 års kunsthistorie i naturskønne omgivelser ved Limfjorden

Søren Greve
Af Søren Greve 21. maj 2026

LOF Mariagerfjord-Rebild inviterer kunstinteresserede med på en guidet rundvisning på Statens Museum for Kunst Thy i Hurup Thy.

Arrangementet er et kør-selv-tilbud og finder sted torsdag den 4. juni 2026 klokken 11-12 på museet i Lille Fjordstræde i Hurup Thy.

Natur og kunst smelter sammen

På rundvisningen får deltagerne mulighed for at opleve udstillingen “Levende landskaber”, hvor naturen er rykket helt ind i udstillingsrummene.

Udstillingen sætter fokus på forholdet mellem menneske og natur gennem kunsthistorien og viser værker fra SMK’s samling, der spænder over 700 års kunst – fra europæisk barokkunst og dansk romantik til moderne samtidskunst.

Kendte kunstnere på væggene

Blandt kunstnerne i udstillingen er Claude Lorrain, Anne Marie Carl-Nielsen, J.F. Willumsen, Edvard Munch, Jens Søndergaard, Lene Adler Petersen og Anna Bjerger.

Ifølge LOF bliver både kendte værker og værker, som sjældent har været udstillet, vist side om side.

Introduktion til det nye museum

I forbindelse med rundvisningen får deltagerne også en introduktion til det nye museum og området omkring SMK Thy, som ligger tæt ved Limfjorden i naturskønne omgivelser.

Prisen for deltagelse er 80 kroner

Praktiske oplysninger

Billetpris er ikke inkluderet i rundvisning. Så I kan ankomme, når det passer for jer, og køber selv billet i Velkomsthuset ved parkeringspladsen.

10. min. inden rundvisning starter skal I være inde på selve museet, hvor vi samler jer i den guidet gruppe. Der vil være en LOF-repræsentant til stede.

Centralen er spisestedet ved SMK Thy. Et nyt samlingspunkt omkring mad, mennesker og lokale råvarer.

Der er skønne omgivelser rundt om museet, så man kan også selv medbringe madkurv.

Bemærk din LOF-billet gælder kun til den guidede rundvisning.

SE MERE HER