Kultur
AMBUFESTEN gør torsdagen mere folkelig
Formand Niels Leth-Sørensen: “Vi har lyttet til Hobro – det skal være mere folkeligt og lidt billigere”
Ambufesten 2026 lægger op til en torsdag, hvor flere kan være med. Arrangørerne skruer nemlig på formatet med flere musikmuligheder, en ny familiebillet og gratis adgang for de mindste.
“Vi har lyttet til Hobro – det skal være lidt mere folkeligt, lidt billigere, vi starter lidt senere og ikke nødvendigvis de alle største navne.”
Tre scener – og musik i teltene samtidig
Torsdagen byder på musik på tre scener, og der bliver spillet i to telte ad gangen, så publikum kan vælge mellem flere koncerter og stemninger i løbet af aftenen. Martin Kanstrup starter i Dansetten og dem der helle vil høre lidt godt dansk musik med John, Bamse og Larsen kan nyde det i Kroen. Når Madsen starter på Spar Nord scenen er der kun musik på den.
Læs også:
Ny familiebillet: Hele flokken kan komme med
En af de store nyheder er en ny familiebillet, der gør det lettere at tage børn og unge med på Ambupladsen om torsdagen.
Familiebilletten gælder for to voksne og op til tre “børn” under 17 år, som er med i prisen. Alle, der skal ind på billetten, skal ankomme samlet, så har man to eller tre børn mellem 12 og 17 er, er der mange penge at spare på entrebilletten. Samtidig er børn under 12 år gratis torsdag.
Torsdagsprogram: Fra Martin Kanstrup til TV-2
Programmet for torsdag byder på både kendte navne og festmusik – fordelt på flere scener:
- 18.15: Martin Kanstrup (Dansetten)
- 18.30: John, Bamse & Larsen (Kroen)
- 19.30: MADSEN (Spar Nord Scenen)
- 21.00: John, Bamse & Larsen (Kroen)
- 21.00: MD-DUO (Dansetten)
- 22.15: TV-2 (Spar Nord Scenen)
- 23.35: MD-DUO (Dansetten)
Med ændringerne er målet, at torsdagen bliver en mere folkelig aften, nu er der taget initiativ til en anderledes torsdag aften, som Ambufesten håber på stor opbakning til.
Link til billetsalg
Læs også: