Af Klaus Hansen
Netværksgruppen har været samlet igen efter valget og på mødet deltog Evan Bisgaard pva. Støvring Handel og Erhverv, samt Pia Ravnholt pva. Støvring-Sørup Lokalråd samt Stefan Berg og Lene Aalestrup pva. Støvrings byrådspolitikere, der nu er blevet flere.
Lene Aalestrup fortæller om mødet:
Modellen bliver fremadrettet med deltagelse af to fra hvert område og derved i alt seks personer, der vil mødes hver 4. Mdr. for at drøfte Sørup og Støvrings udfordringer og muligheder i fællesskab, således vi er “Sammen om Støvring”, både hvad angår udvikling og mangel derpå.
Drøftelserne på netværksmødet var flytning af byens vandkunst, som ønskes bibeholdt tæt på Jernbanegade og ellers tæt på centrum af byen.
Der er stor interesse herfor, hvilket viser det store ejerskab der er til vandkunsten og byens varetegn, med vores glaskunst. Derudover blev forskønnelse af Jernbanegade endnu engang drøftet, da det er vores fælles handelsgade, som vægter højt for byens borger og handelsliv.
Bytorvets mange muligheder og Solvang som en samlende bypark blev ligeledes drøftet, for hvordan kommer vi videre som byråd, borgere og by med disse højt ønsket projekter.
Derudover placering af de ønsket skater/aktiviteter for børn og unge udendøre, der har været fokus på at skabe i flere år, samt udfordringerne i vores haller og på vores idrætsanlæg, såsom håndbold, fodbold samt vores kommende børnehave “Fulgsang” og skolekapacitetsudfordringerne, der ligger foran det nye byråd, som en større opgave indenfor kort tid.
Netværks gruppen ønsker at lave et arrangement før sommerferien på Bytorvet, hvor der vil være informationer fra vores Lokalråd, Handel og Erhvervsrådet, samt de lokale byrådspolitikere, der nu favner mange udvalg, da der er flere repræsenteret ind i byrådet fra lokalområdet.
Næste netværksmøde bliver afholdt i maj måned og forinden da, har både Lokalrådet, samt Handel og Erhverv afholdt generalforsamling.
Skulle nogle have lyst til at være en del af vores Lokalråd, som favner mange spændende lokale emner og kontakter, da mød meget gerne op til generalforsamling den 26. April 2022 og bliv en del af din by og de mange udfordringer der er i en by i vækst, for på den måde er vi sammen herom.
Læs også: