Støvring og omegn

Flertal for Frigivelse af anlægsbevilling til Signalanlæg Hobrovej – Buderupholmvej – Nibevej

Flertal for Frigivelse af anlægsbevilling til Signalanlæg Hobrovej – Buderupholmvej – Nibevej

Redaktion
Af Redaktion 22. maj 2022

Af Klaus Hansen

Byrådet i Rebild kommune var torsdag den 19. maj 2022 samlet til byrådsmøde i KIK-ind i Nørager. Her behandlede byrådet: Frigivelse af anlægsbevilling til Signalanlæg Hobrovej – Buderupholmvej – Nibevej.

Der søges om ekstra finansiering med en tillægsbevilling på 1.350.000 kr. til realisering af projektet, så den samlede anlægsbevilling til projektet bliver 4.600.000 kr.
Herudover søges også frigivelse af anlægsmidler til etablering af signalregulering af krydsene Hobrovej – Nibevej og Hobrovej – Buderupholmvej.

Punktet skabte en del debat i byrådssalen og der måtte afstemning til.

Udvalgsformand for Teknik og Miljø Leon Sebbelin var én af de 18 som stemte for tillægsbevillingen og frigivelsen. Det handler om at sikre de bløde trafikanter i området og det kan vi med denne løsning. Vi har allerede brugt meget tid og penge på projekteringen, hvis vi sætter projektet på hold vil pengene højst sandsynligt være spildte og vi skal starte helt forfra senere.

Blandt nej-stemmerne var Allan Busk fra Den Sociale Fællesliste. Det er jo helt vilde prisstigninger, som vi ser for tiden. Der er brug for at omtænke og prioritere vores anlægsprojekter inden vi sætter mere i gang.

Peter Hansen fra Socialdemokratiet havde ved sagsbehandlingen på Økonomiudvalgsmødet taget forbehold, men under behandlingen på byrådsmødet stemte han for. Vi tager denne med, men det ændrer ikke ved min grundholdning til, at vi bør drøfte og prioritere vores anlægsprojekter. Med denne løsning på nuværende tidspunkt kan vi komme foran med at sikre forholdene for bløde trafikanter inden at boligudviklingen for alvor starter i området.

Afstemningen: 18 stemte for, 6 stemte imod og Birgitte Simonsen (C) havde afbud til mødet.

Støvring og omegn

Se flere artikler