Støvring og omegn

Girafferne fra Støvring Nord i Zoo

Girafferne fra Støvring Nord i Zoo

Redaktion
Af Redaktion 5. september 2022

Af Lone K. Hansen

To dagplejere og syv børn fra Rebild kommunale dagplejer “Girafferne” var på besøg i Aalborg zoo torsdag d. 1. September

– Dagen startede med at vi mødte ind i legestuen og blev hentet kl. 9.30 af bussen. Den kørte os i Aalborg zoo. Det er altid en stor oplevelse, at køre med en stor bus og er altid et sikkert hit hos børnene, fortæller dagplejer Anita Bigom fra Støvring Nord og fortsætter:

– Forud for vores besøge i Aalborg zoo havde vi snakket med børnene om dyrene, som vi skulle besøge, hvad de spiser, hvordan de ser ud, om de kan flyve, svømme eller løbe osv.

– Vi har også kigget i bøger inden turen og bøgerne bliver sikkert endnu mere spændende at kigge i efter turen, konstaterer de voksne i legestuegruppen Girafferne.

– Turen fangede alle børns opmærksomhed. Forberedelserne med læring inden turen, læring på selve turen med de fysiske/virkelige oplevelser, det at klappe gederne, fodre dyrene, dufte dyrene, se og høre om dyrene og se når de bliver fodret har været en stor succes, konstaterer dagplejerne glade og stolte og fortsætter:

– De fleste af børnene overskred nogle grænser b.la. det at røre ved gederne, var en meget stor oplevelse for nogle af børnene.

– Vi havde en skøn tur i Aalborg zoo – vi var rundt og se alle dyrene og blev også spist madpakker og en lille lur var der selvfølgelig også plads til, til de børn, der havde brug for det.

– Bussen kom og hentede os igen kl. 15.30 og kørte os hjem til legestuen, hvor børnenes forældrene stod og ventede spændt. Børnene var trætte og godt fyldt op af oplevelser – Det var en super god tur for alle, både store og små, slutter de to dagplejere, som også var godt fyldt op med gode oplevelser og en smule trætte.

Støvring og omegn

Se flere artikler