Støvring og omegn

Støvring-virksomhed i spil til ny byggeri-pris

Seks nominerede virksomheder dyster om pris
De nominerede til prisen Effektivt Byggeri 2023 er:

Redaktion
Af Redaktion 4. marts 2023

Tag- og facadeleverandøren Komproment fra Støvring er blandt de seks nominerede virksomheder til prisen Effektivt Byggeri 2023, der den 22. marts uddeles på Danmarks største byggerimesse BYGGERI’23 i MESSE C, Fredericia.

I forbindelse med BYGGERI’23 den 21.-24. marts har Brancheforeningen Danske Byggecentre taget initiativ til at indstifte en ny pris Effektivt Byggeri 2023.

Prisen går en til virksomhed, der har udviklet en løsning, bygningsdel, komponent eller metode i byggeriet, som kan effektivisere byggeprocessen og er energi- og ressourcebesparende ved fremstilling, anvendelse, genbrug eller genanvendelse.

Nu har en faglig komité udpeget seks nominerede virksomheder, som udøvende i byggeriet frem til messen kan stemme på via byggerimessen.dk eller BYGGERI-messens Facebook-side.

Blandt de nominerede virksomheder er tag- og facadeleverandøren Komproment fra Støvring.

Komproment er nomineret for deres strategi omkring genanvendelse af facadeløsninger. I 2023 etableres et take-back system, som sikrer, at der ikke er spild/affald ved facademontage. Fra 2026 vil brugte facader kunne genanvendes i produktionen af nye facader via en nyudviklet proces med geopolymer, som reducerer anvendelsen af jomfruelige ressourcer.

“Årets BYGGERI-messe sætter fokus på det effektive byggeri og præsenterer de nyeste, bæredygtige og effektive produkter, løsninger og metoder til kommende byggeopgaver. Med prisen Effektivt Byggeri 2023 hylder vi de virksomheder, der går forrest og er med til at skabe en mere effektiv, grønnere og bæredygtig byggeproces. Parametre, der er altafgørende for branchens fremtidige konkurrenceevne,” siger Palle Thomsen, adm. direktør hos Brancheforeningen Danske Byggecentre. Han fortsætter:

“Som noget nyt er det ikke op til en fagjury at udpege vinderen. Denne gang lader vi “hverdagens eksperter” de udøvende i byggeriet om at bestemme, hvem der skal løbe med æren og prisen.”

Vinderen offentliggøres ved en prisuddeling den 22. marts på BYGGERI’23 i MESSE C, Fredericia.

ALFIX: LetFix Plus
SOUDAL: Isotæt
FISCHER: FAFS justerklips-skrue
WEDI GmbH: Sanwell Shower Wall Module
FIXNORDIC A/S: UniMount
KOMPROMENT: Facade Solutions

Om BYGGERI’23
BYGGERI-messen har gennem årene positioneret sig som Danmarks største byggerimesse for byggevarer og afholdes hvert andet år i MESSE C i Fredericia. I år er det 19. gang, messen finder sted. Det sker fra 21. til 24. marts 2023. Bag BYGGERI-messen står Danske Byggecentre, der er brancheorganisation for landets førende byggecentre, trælaster og byggemarkeder.

BYGGERI-messen arrangeres i samarbejde med ca. 300 leverandører, som fordelt på ca. 28.000 kvm. udstiller produkter og løsninger. Messen besøges af byggeriets fagfolk.

Støvring og omegn

Se flere artikler