Støvring Nord og Syd kommunale dagplejere afholdte dagplejens dag onsdag d. 10 maj 2023 i stubhuset. Dagplejens dag er en landsdækkende årlig begivenhed, der afholdes hvert år den anden onsdag i maj. På dagen viser dagplejerne omverden, at dagplejen findes som et godt pædagogisk tilbud til de 0-3 årige.
Sidste år blev der også afholdt dagplejens dag i stubhuset, og dagplejerne er glade for at kunne gentage succesen fra sidste år og det er dejligt at kunne fejre dagen sammen med andre dagplejere.
Til dagplejedagen deltog der ca 66 børn og 17 voksne, samt børn og personale fra gæstehuset og dagplejernes pædagog. Derudover var Støvring Nord og Syds dagtilbudsledere også forbi på et besøg.
Der var fokus på musikken, grovmotorisk udvikling, at skabe sociale relationer på tværs af grupperne.
Dagen startede ud i Stubhuset i Støvring kl 6.15, hvor børn og dagplejere mødte ind. Der blev opstillet motorikbaner i Stubhuset, hvor børnene kunne øve deres grovmotorik og deres balance. Derudover blev der pustet rutsjebane op fra Hophans, hvor børn kunne rutsje, hvor der var kæmpe smil på læben. Der var fundet bolde, scootere, der blev tumlet, hoppet og danset.
Der var lækker formiddagsmad kl 8.30 hvor Mesterbageren i støvring havde sponsoreret boller til alle. Derefter kom Christian og Lise fra Rebild kulturskole, hvor de spillede musik for børnene. Der blev sunget Lille Peter edderkop, hjulene på bussen, jeg har rasleæg, doktor taske og mange flere, til stor glæde for børnene. Derefter fortsatte legen med de fysiske aktiviteter, som varede til sidst på formiddagen.
Herefter var det tid til de lækre madpakker, som dagplejerne stod for. De små blev puttet i barnevogne eller på madrasser, og roen sænkede sig over salen. De voksne kunne spise fælles frokost i dagens anledning. Klokken 14.30 var forældrene budt på kaffe og forskellige slags kager, som dagplejerne havde bagt til formålet. Derudover blev der serveret frugt, som Meny i Støvring var så søde at sponsorere.
Dagplejerne kunne vinke farvel til nogle glade, men trætte dagplejebørn. Det har været endnu en skøn dag i dagplejen i Støvring Nord og Syd!
Læs også: