I forbindelse med en påkørsel af lyssignalet ved krydset mellem Hobrovej og Klepholmvej i Støvring, er den automatiske detekteringen af trafikken delvis ude af drift oplyser Rebild kommune på deres Facebook side.
Som bilist, fodgænger eller cyklist, vil du derfor fra alle fire retninger kunne opleve at holde tilbage for rødt i en periode før lyssignalet skifter til grønt i din retning. Også selvom du er den eneste i krydset. Du bedes væbne dig med tålmodighed og ikke køre overfor rødt. Lyssignalet skal nok skifte.
Den påkørte mast er afkortet pga. fare for at den ellers ville vælte. Radaren til detektering af trafikken sad i den øverste del af masten.
Der er bestilt en ny mast til lyssignalet og den automatiske detektering af trafik vil blive genetableret så snart denne er sat op.
Vi beklager de gener dette må give for trafikafviklingen i Støvring udtaler Rebild kommune på deres Facebook side.
Læs også: