7 ud af 10 danskere gør det – og måske gør du det også: Kultur er blevet noget, vi selv deltager i

Kultur handler langt fra kun om at købe billet til en koncert, gå på museum eller sætte sig til rette i en teatersal.

Syv ud af ti danskere deltager selv aktivt i kulturlivet. Det kan være gennem blandt andet keramik, bogklubber, tegning, rollespil, musik og strik.

Det fremgår af den nye udgivelse Datadyk & Indsigter fra Kulturens Analyseinstitut, som samler en række tendenser i danskernes kulturliv.

Et nyt ord skal på banen

Kulturens Analyseinstitut peger på begrebet “breddekultur” som en betegnelse for den kultur, hvor danskerne selv er aktive deltagere.

”Breddekultur dækker over den kultur, vi selv deltager og er aktive i, og modsat idrætten, hvor breddeidrætten er et velfunderet og veldokumenteret begreb, så er breddekulturen ikke så veldokumenteret. Men det betyder langt fra, at den ikke findes”, lyder det fra direktør for Kulturens Analyseinstitut Esben Danielsen.

Ifølge instituttet gælder den aktive deltagelse på tværs af forskellige livsfaser – fra unge og børnefamilier til mennesker midt i livet og pensionister.

Fællesskaber uden medlemskort

En del af aktiviteterne foregår uden for de traditionelle foreninger. Danskerne synger og danser sammen, fotograferer og mødes om bøger.

41 procent læser ifølge udgivelsen bøger sammen med andre.

Samtidig falder antallet af foreninger, uden at danskerne tilsvarende deltager mindre i kulturen. De kulturelle fællesskaber er altså ikke nødvendigvis bundet op på klubhuse, kontingenter og medlemskort.

Den løse organisering kan gøre det lettere at starte nye aktiviteter. Omvendt kan det være sværere at opdage tilbuddene eller få adgang til lokaler og støtte.

”Det er en hæmsko, hvis man ikke kan prøve tingene af uden først at skulle have styr på organiseringen. Det betyder noget for deltagelsen. Der er kulturhusene særligt vigtige som kulturinstitutioner, der skaber et rum for at prøve tingene af og eksperimentere,” siger Matilde Lund Larsen, sekretariatsleder i Kulturhusene i Danmark.

Hun fortsætter:

”Vi oplever, at der mangler midler og støtte til dem, der rummer breddekulturen. Det vil sikre, at breddekulturen kan få lov til at være uorganiseret. Uden for byerne er der færre rammer, der egner sig til kulturelle aktiviteter, men der er ofte en sportshal eller fodboldbaner. Det at udfolde sig kreativt, kræver helt fysisk at have rum og nogle gange specialiserede rum.

Og så skal der også støtte op om driften og det menneskelige værtskab, der kan invitere aktivt ind, hvis vi for alvor skal give lige mulighed for at alle kan deltage.”

Mangler en fælles stemme

Ifølge Kulturens Analyseinstitut har breddekulturen ikke samme samlende organisationer som breddeidrætten, hvor blandt andre DGI og DIF repræsenterer området.

”Kulturlivet står med det dilemma, at breddekulturen på den ene side har stor folkelig opbakning. På den anden side har de svært ved at formulere den værdi, som breddekulturen giver os, og som er vigtig for at kunne sikre den politiske og økonomiske opbakning, som feltet fortjener,” siger Esben Danielsen, direktør i Kulturens Analyseinstitut.

Han mener samtidig, at aktiviteterne har en værdi, der rækker ud over selve fritidsinteressen.

”Breddekulturen er ikke bare fritidsinteresser. Det er det også, men breddekulturen har en demokratisk værdi. Når man deltager og er sammen i fællesskaber, så sker der også det, at man lærer at give plads, tage ansvar og forhandle, som er demokratiske værdier,” siger han.

Ny udgivelse kommer 1. september

Datadyk & Indsigter udkommer tirsdag den 1. september og bygger på data fra Kulturens Analyseinstituts analysearbejde, primært fra 2025 og 2026.

Udgivelsen beskæftiger sig med tre hovedtemaer: kulturforbruget uden for de store byer, den grønne kultur og kulturelle fællesskaber.