Støvring og omegn
2022: Byfest som før Corona i Støvring
Byfest som før Corona i Støvring
Af Klaus Hansen
Med udsigten til en sommer uden Corona, så er Støvrings Havnebyfest også tilbage med det store format igen. Efter en aflyst 2020 byfest og en endags byfest i 2021, kommer årets Havnebyfest til at foregår over to dage i 2022. Fredag den 26. og lørdag den 27. august. Udgangspunktet bliver Bytorvet, Jernbanegade og Solvang når der skal afvikles sjove og familievenlige aktiviteter for hele Støvring.
Vi er bare så glade for at vi igen kan afvikle årets fest i Støvring. Vi tog lidt chancen sidste år med en enkel dag med meget kort tid til planlægning. Vi var spændte på om byen var klar til en byfest efter halvanden års Corona. Vi må bare konstatere at det var den.
Havnebyfesten 2021 var en kæmpe succes på alle måder. Så vi tør godt satse på en endnu større byfest i år. fortæller formanden for foreningen bag Havnebyfesten Stefan Ulrich.
Havnebyfesten arrangeres af Byfestforeningen for Støvring og omegn som er en forening hvor alle med interesse i byfesten kan deltage. I praksis arrangeres de forskellige aktiviteter under Havnebyfesten af foreninger, byens butikker, virksomheder og grupper af privatpersoner. Bestyrelsen for Byfestforeningen for Støvring og omegn koordinerer alene de enkelte aktiviteter og bestemmer som sådan ikke hvad der skal ske under byfesten.
Vi har en meget åben tilgang til hvad for aktiviteter der skal være del af Havnebyfesten. Hvis du har en god ide til en aktivitet der kan underholde og samtidigt kan stå for alt arbejde med den, så er det bare med at komme på banen. Vi fra bestyrelsen skal nok hjælpe med råd og netværk hvis det er nødvendigt for at din aktivitet bliver til virkelighed. uddyber kassereren for bestyrelsen Pia Bøgelund Ravnholt og fortsætter Vi er specielt glade for at Støvring Handel & Erhverv igen i år bidrager med gode aktiviteter og sponsering i år. De er en stor del af succesen omkring byfesten gennem årene.
Hvis du har en god ide til en aktivitet til årets byfest, så kunne du jo starte med at deltage i den årlige generalforsamling som i år afholdes torsdag den 31. marts kl. 19.30 til 21.00. Vi afholder denne i år hos Støvring eSport på Grandgårdscenteret 27. Vi i den nuværende bestyrelse genopstiller, så din deltagelse betyder ikke at du bliver valgt til bestyrelsen. Du kan alene komme blot for at præsentere din ide til en aktivitet. Herunder om der er nogen som vil arrangere den sammen med dig. Så deltag endeligt. fortæller næstformand Torsten Topbjerg
Læs også: