Rekordmange danskere fik diabetes i 2025: Udviklingen vækker bekymring

Aldrig før har så mange danskere haft diabetes, og i 2025 blev der sat rekord i antallet af nye diagnoser. I alt lever 384.600 danskere nu med sygdommen, viser nye tal fra Diabetesforeningen.

Stigningen skyldes især type 2-diabetes, og alene sidste år fik i gennemsnit 78 danskere om dagen stillet diagnosen.

– Det er en udvikling, vi som samfund skal tage meget alvorligt. Diabetes er en livsændrende kronisk sygdom, som kan medføre alvorlige og invaliderende følgesygdomme, som kan gøre stor, permanent skade på øjne, nyrer og hjerte – og som man kan dø af. Tallene understreger desværre, at vi ikke er på vej i den rigtige retning. Tværtimod, siger Claus Richter, administrerende direktør i Diabetesforeningen.

Kraftig stigning over 10 år

Udviklingen er ikke ny, men har stået på i længere tid. Siden 2015 er antallet af danskere med diabetes steget med 42 procent.

Flere forhold spiller ind. Befolkningen bliver ældre, og flere lever længere med sygdommen. Samtidig har faktorer som vægt, fysisk aktivitet, kostvaner og arvelighed betydning for risikoen for at udvikle type 2-diabetes.

Store forskelle fra kommune til kommune

Tallene viser også markante geografiske forskelle. I nogle kommuner har mellem 4 og 6 procent af borgerne type 2-diabetes, mens andelen i andre kommuner er over 11 procent.

I Ishøj har 11,4 procent af borgerne type 2-diabetes, mens tallet i Lolland Kommune er 11,0 procent. Dermed er andelen mere end dobbelt så høj i nogle kommuner som i andre.

Forskellene ses også i udviklingen over tid. I Middelfart er andelen steget med 64 procent over de seneste 10 år, i Assens med 62 procent og i Billund med 61 procent. Til sammenligning er stigningen væsentligt lavere i hovedstadsområdet, hvor Lyngby-Taarbæk ligger lavest med 7 procent.

Pres på sundhedsvæsenet

Den stigende udbredelse af diabetes får konsekvenser både for den enkelte og for samfundet. Ifølge Diabetesforeningen øger udviklingen presset på sundhedsvæsenet og risikoen for alvorlige følgesygdomme.

– Vi er vidner til et trafikuheld i slowmotion: Hvis vi ikke handler, men bare ser til, vil udviklingen fortsætte. Det har alvorlige konsekvenser for den enkelte og for samfundet, siger Claus Richter.

Han peger samtidig på, at følgevirkninger som sygdom, indlæggelser og førtidspension hvert år koster samfundet over 13 milliarder kroner.

– Derfor er man nødt til fra politisk hold at sætte et klart mål om flere sunde leveår for danskerne. Det kræver en langt mere ambitiøs plan for forebyggelse af kroniske sygdomme som type 2-diabetes. For eksempel gennem målrettet tidlig opsporing. Det er en svær, men nødvendig, opgave, som en kommende regering skal tage på sig. Når vi løfter forebyggelsen, løfter vi også arbejdsudbuddet og frigør ressourcer fra sundhedsvæsnet, siger Claus Richter.

Diabetesdag sætter fokus

Søndag markeres Danmarks Diabetesdag over hele landet med blandt andet gåture, der skal skabe opmærksomhed om sygdommen.

– Danmarks Diabetesdag er en anledning til at få hele Danmark til at åbne øjnene for en sygdom, der rammer flere og flere danskere. Det handler om liv, helbred og en fremtid, hvor færre skal leve med diabetes, siger Claus Richter.

Fakta: Diabetes i Danmark

• 384.600 danskere lever med diabetes
• 348.500 har type 2-diabetes
• 36.100 har type 1-diabetes
• Omkring 100.000 danskere vurderes at have type 2-diabetes uden at vide det
• Cirka 500.000 har forstadier til type 2-diabetes