Nyt studie udfordrer myten om spiseforstyrrelser: Unge fra mindre ressourcestærke hjem kan blive overset

Spiseforstyrrelser forbindes ofte med unge piger fra ressourcestærke familier. Men et nyt studie fra Københavns Universitet peger på, at unge fra mindre ressourcestærke hjem i lige så høj grad kan være ramt – uden at få en diagnose.

Forskerne har undersøgt data fra mere end 500.000 danskere født mellem 1996 og 2003. Derudover indgik oplysninger om selvrapporterede symptomer på spiseforstyrrelser fra 44.000 børn og unge.

Resultaterne viser, at unge fra familier med højt uddannelsesniveau oftere får en officiel diagnose, mens unge fra familier med lavere uddannelsesniveau oftere rapporterer symptomer uden nogensinde at være blevet diagnosticeret.

Diagnoser fordeler sig skævt

Studiet viser, at unge med forældre, der har en lang videregående uddannelse, havde 35 procent højere risiko for at få en diagnose for en spiseforstyrrelse sammenlignet med unge, hvis forældre havde en kort uddannelse svarende til gymnasialt niveau.

Omvendt havde unge, hvis forældre kun havde gennemført folkeskolen, 30 procent lavere risiko for at få en diagnose.

Da forskerne i stedet undersøgte de unges egne oplysninger om symptomer på blandt andet anoreksi, bulimi og tvangsoverspisning, viste billedet sig at være anderledes. Her havde unge fra familier med det laveste uddannelsesniveau mere end dobbelt så høj risiko for at have symptomer på en spiseforstyrrelse sammenlignet med referencegruppen.

Forskere peger på risiko for at overse unge

Ifølge Andrea Joensen, postdoc på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet og hovedforfatter til studiet, udfordrer resultaterne den gængse opfattelse af, hvem der rammes.

»Spiseforstyrrelser, især anoreksi, er traditionelt blevet opfattet som noget, der især rammer unge fra veluddannede familier. Vores studie tyder på, at det billede ikke er så enkelt. Det kan i høj grad handle om, hvem der bliver set, henvist og diagnosticeret,« siger Andrea Joensen.

Forskerne understreger, at undersøgelsen kun viser statistiske sammenhænge og ikke kan fastslå årsagen til forskellene. De peger dog på, at nogle familier kan have færre ressourcer til at navigere i sundhedssystemet, mindre kendskab til symptomer eller større mistillid til, om systemet kan hjælpe.

Manglende hjælp kan få alvorlige følger

Else Marie Olsen, overlæge på Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup og medforfatter til studiet, peger på, at resultaterne minder om mønstret for andre psykiske lidelser.

»Vores resultater peger på, at spiseforstyrrelser i højere grad ligner det mønster, vi ser for andre psykiske lidelser, hvor social sårbarhed også spiller en rolle,« siger Else Marie Olsen.

Hun understreger samtidig, at det kan have store konsekvenser ikke at få hjælp.

»De her unge går ofte alene med sygdommen, og det er forbundet med stor skam, skyld og mistrivsel. Mange melder sig ud af sociale fællesskaber, fordi meget samvær har mad som et omdrejningspunkt,« siger Else Marie Olsen.

Håber på bedre opsporing

Forskerne understreger, at resultaterne ikke betyder, at unge fra ressourcestærke familier ikke bliver syge. Derimod peger studiet på, at nogle grupper i højere grad bliver identificeret og hjulpet end andre.

»Det vigtigste budskab er, at spiseforstyrrelser ikke kun er et problem for velstillede familier. Vi risikerer at overse unge, som har lige så stort behov for hjælp, men som af forskellige grunde ikke finder vej til behandling,« siger Andrea Joensen.

Studiet er publiceret i Journal of American Academy of Child & Adolescent Psychiatry Open.