Nye kvælstofkrav vækker kritik: Landbruget skal måles mod naturen for 6.000 år siden

Folketinget førstebehandlede i sidste uge en ny gødskningslov, der skal danne grundlag for en markant skærpet regulering af landbrugets udledning af kvælstof.

Men grundlaget for reguleringen møder nu kritik.

Ifølge Hans Sønderby Christensen, der er ekspert i EU-ret, kan der være problemer med, at miljømålet og kravene til landbruget tager udgangspunkt i forskellige historiske perioder.

Målet er at bringe miljøtilstanden i de danske kystvande tilbage til niveauet omkring år 1900. Ifølge beregningerne skal landbrugets kvælstofudledning samtidig ned på et niveau svarende til udledningen omkring 6.000 år tidligere – ved overgangen mellem jæger- og bondestenalderen.

Rejser spørgsmål om EU-retten

Ifølge Hans Sønderby Christensen kan det være i strid med EU-retten, hvis staten anvender ét historisk udgangspunkt for miljømålet og et andet, når kravene til landbruget fastsættes.

EU-retten kræver ifølge ham en klar sammenhæng mellem mål og krav.

Fødevarealliancen, der repræsenterer mere end 5.000 virksomheder og organisationer på tværs af fødevareklyngen, opfordrer nu Folketingets partier til at få spørgsmålet undersøgt, inden loven bliver vedtaget.

– Det er svært at forstå, at vi i 2026 vil regulere dansk landbrug efter beregninger af, hvor meget kvælstof der løb ud i havet for 6.000 år siden. Dengang var Danmark dækket af skov, og landbruget, som vi kender det, eksisterede ikke. Alligevel skal de tal være med til at afgøre, hvor meget der kan produceres på danske marker i dag. Folketingets partier bør som minimum kræve svar på, hvorfor netop dette referencegrundlag er det rigtige, og om reguleringen holder i forhold til EU-retten, før de vedtager loven, siger Leif Wilson Laustsen, der også er direktør i brancheorganisationen FødevareDanmark.

Frygter konsekvenser i landdistrikterne

Diskussionen om de forskellige historiske referencegrundlag er ikke ny. SEGES pegede ifølge Fødevarealliancen allerede på problemstillingen i 2020.

Spørgsmålet er igen blevet aktuelt, fordi de nye udledningsgrænser ifølge alliancen kan få store konsekvenser for virksomheder.

– Det her kan måske lyde som en teknisk diskussion om referenceår, modeller og EU-ret. Det er det ikke. Folketinget er lige nu ved at træffe beslutninger, der rammer mennesker af kød og blod, som risikerer at miste virksomheder og livsværk, der måske er bygget op gennem generationer. Og det sker på baggrund af en regulering, hvor landbrugets kvælstofudledning skal ned på et niveau, der svarer til naturens udledning for 6.000 år siden. Det bør få enhver politiker til at stoppe op, siger Leif Wilson Laustsen og fortsætter:

– Bliver lovgivningen vedtaget i sin nuværende form, kan konsekvenserne blive voldsomme i landdistrikterne. Det handler ikke kun om landmænd. Det handler om arbejdspladser på slagterier og mejerier, i transportvirksomheder, hos håndværkere og i resten af fødevareklyngen. Derfor skylder Folketinget at få svar på de grundlæggende spørgsmål, før politikerne trykker på den grønne knap, siger han.

Repræsenterer over 5.000 virksomheder

Fødevarealliancen repræsenterer mere end 5.000 virksomheder på tværs af den danske fødevareklynge.

Alliancen arbejder for konkurrencedygtige rammevilkår og en stærk dansk fødevareproduktion med fokus på arbejdspladser, produktion og udvikling i hele landet.