Ny lov vækker vrede: Lokal udvalgsformand fra Mariagerfjord frygter hårdt slag mod landbruget

Traktorer på stribe ved Hobro Nord blev tirsdag den 1. september en lokal del af en landsdækkende protest mod den kommende gødskningslov.

Ved afkørslen ved Hobro Nord kunne landbrugskøretøjerne ses langs E45, og protesten blev dokumenteret fra luften med drone. Samtidig var omkring 300 traktorer og over 1.000 landmænd samlet i København, mens omkring 35 traktorer deltog i en demonstration i Aarhus. 

Protesterne faldt sammen med Folketingets behandling af lovforslag L 5 om en ny gødskningslov. Folketingets aktuelle sagsoversigt viser, at lovforslaget tirsdag blev andenbehandlet og sendt tilbage til Miljø- og Fødevareudvalget. Der blev efterfølgende afgivet en tillægsbetænkning, og tredjebehandlingen er sat på dagsordenen til torsdag den 3. september. 

Fra gødningsmængder til beregnet udledning

Bag protesterne ligger en markant ændring af den måde, landbrugets kvælstofpåvirkning skal reguleres på.

I dag er reguleringen blandt andet baseret på, hvor meget gødning der må bruges på markerne, samt krav om blandt andet efterafgrøder. Fra 1. januar 2027 er planen at gå over til en udledningsbaseret regulering, hvor der i højere grad ses på den beregnede udledning fra den enkelte bedrifts marker til vandmiljøet. 

Ifølge Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø bliver tre elementer centrale: En udledningskvote, en såkaldt basisudvaskningsgrænse og et udlednings- og gødningsregnskab. Udledningskvoten sætter et maksimum for bedriftens beregnede kvælstofudledning til kystvandet, mens basisudvaskningsgrænsen handler om tabet af kvælstof fra rodzonen. Landmandens aktiviteter på markerne skal indgå i beregningen. 

Myndighedernes begrundelse er, at reguleringen skal bidrage til et renere vandmiljø og til, at Danmark lever op til blandt andet EU’s vandrammedirektiv. Folketingets beskrivelse af L 5 fastslår samtidig, at lovforslaget er en del af gennemførelsen af aftalen om et grønt Danmark, og at reguleringen skal kombineres med arealomlægning og andre indsatser. 

Svend Madsen: Konsekvenserne er ikke gennemtænkt

Protesten ved Hobro kommer tæt på en kommune, hvor landbruget allerede fylder meget i arbejdet med den grønne trepart.

Svend Madsen, der er 1. viceborgmester og formand for Udvalget for Teknik og Miljø i Mariagerfjord Kommune for Danmarksdemokraterne, retter en skarp kritik mod den kurs, der nu behandles på Christiansborg.

Han siger: “Der skal nok mangle mad på tallerkenen, før man finder ud af hvad det er man har gang i.”

Og han fortsætter:

“Det lovforslag man nu vil stemme igennem, er svært at se det kloge i.”

“Jeg tror man ikke man har gennemtænkt konsekvenserne af det her.”

Kritikken retter sig især mod de samlede konsekvenser for de landbrug, der både skal forholde sig til omlægning af arealer under den grønne trepart og til den nye kvælstofregulering.

Mariagerfjord står foran omfattende arealomlægning

Mariagerfjord Kommune er allerede langt inde i arbejdet med lokale omlægningsplaner under den grønne trepart.

Kommunens senest opdaterede oversigt oplyser, at omlægningsplanen i Mariagerfjord Kommune samlet rummer omkring 14.000 hektar. Heraf er cirka 8.000 hektar lavbundsarealer inklusive randarealer, mens cirka 6.000 hektar er landbrugsarealer på højbund. Planen omfatter blandt andet lavbundsprojekter, vådområder, skovrejsning og andre arealbaserede indsatser. 

Kommunen beskrev i december 2025 omlægningsplanen på en lidt anden måde. Her var omkring 10.500 hektar landbrugsjord udpeget til at kunne blive taget ud af drift. Kommunen opgjorde det dengang til 22-23 procent af Mariagerfjord Kommunes nuværende landbrugsareal og understregede samtidig, at gennemførelsen var afhængig af frivillige aftaler med lodsejerne. 

De to tal er ikke direkte sammenlignelige, fordi den nyere opgørelse på 14.000 hektar også omfatter lavbundsarealer med randarealer og dermed ikke alene beskriver landbrugsjord, der skal tages ud af drift. 

Det er i den sammenhæng, Svend Madsen beskriver sin bekymring:

“Vi er i forvejen i en kommune der bliver meget hårdt ramt af trepartsaftalen, hvor ca. halvdelen af vores landbruget skal væk. Derudover kommer de restriktioner der nu kommer oveni med gødningshåndteringen. Hvilket gør det meget svært for dem, der bliver tilbage og skal prøve at få en rentabel produktion.”

Kommunens offentliggjorte opgørelser angiver altså ikke, at halvdelen af kommunens landbrugsareal skal udgå. Den konkrete formulering om “ca. halvdelen” er Svend Madsens vurdering, mens kommunens opgørelser bruger andre arealtal og kategorier. 

Frygter følger for hele landdistriktet

For Svend Madsen handler debatten ikke alene om den enkelte landmands mulighed for at dyrke jorden.

Han peger også på de virksomheder og lokalsamfund, der er tæt knyttet til landbruget:

“At alle skal bidrage til vores miljø også landmænd er selvfølge. Men det her er mere besluttet på følelser end på fakta. Det er uordentligt og hører ikke hjemme i et retssamfund. Det vil desværre også blive et hårdt slag for vores landdistrikter, hvor landbruget og følgeindustri er en stor del af livet og hverdagen.”

Bekymringen for de juridiske konsekvenser findes også på landsplan. Landbrug & Fødevarer oplyste mandag den 31. august, at organisationen forbereder et muligt juridisk spor i forbindelse med blandt andet gødskningsloven og spørgsmålet om beskyttelsen af den private ejendomsret. 

Selve lovforslaget indeholder på sin side både bestemmelser om sanktioner ved overtrædelser og hjemmel til ekspropriation i bestemte situationer. Folketingets officielle resumé fremhæver samtidig, at omlægningen efter den grønne aftale som udgangspunkt bygger på lokalt forankret og frivillig omstilling af landbruget. 

Afgørelsen nærmer sig på Christiansborg

Mens traktorerne tirsdag stod på række ved Hobro Nord, rykkede lovforslaget endnu et skridt gennem Folketinget.

L 5 blev fremsat den 25. juni og førstebehandlet den 13. august. Tirsdag den 1. september blev det andenbehandlet og igen henvist til udvalg, og samme dag blev der afgivet en tillægsbetænkning. Tredjebehandlingen står efter Folketingets aktuelle tidsplan til torsdag den 3. september. 

Efter planen skal den nye udledningsbaserede kvælstofregulering gælde fra 1. januar 2027. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø oplyser samtidig, at blandt andet de endelige udledningsgrænser og tilskudssatser er blandt de milepæle, der ligger i september. 

Dermed er striden, som tirsdag blev synlig langs E45 ved Hobro, ikke afsluttet. For landmændene handler den om fremtidige muligheder for at drive landbrug, mens lovforslagets erklærede formål er at mindske belastningen af vandmiljøet og ændre den måde, kvælstofudledningen reguleres på. Den endelige behandling af selve gødskningsloven er efter Folketingets nuværende plan kun få dage væk.