Ny forskning: Jordens sundhed afhænger af mere end landmandens indsats

Selv når landmænd ønsker at passe bedre på jorden, er det langt fra altid muligt i praksis. Det viser ny forskning fra Aarhus Universitet, som konkluderer, at jordens sundhed ikke kun afhænger af den enkelte landmand – men af hele systemet omkring ham.

Studiet peger på, at økonomiske vilkår, ejerskab, teknologi, politik og værdikæder spiller en afgørende rolle for, hvordan jorden bliver dyrket.

EU-mål kan være svære at nå

EU har et mål om, at 75 procent af Europas jorde skal være sunde i 2030. Men ifølge forskerne er det urealistisk, hvis fokus alene er på landmandens praksis.

“Det er ikke landmanden som individ, der afgør jordens sundhed. Det er systemet omkring ham,” fastslår forskerne i publikationen.

Beslutninger om jordpleje træffes ikke isoleret, men påvirkes af en række vilkår, som har ændret sig markant gennem de seneste årtier.

Kortere tidshorisonter påvirker investeringer

Et af de centrale problemer er ejerskabet af jorden. Mere end halvdelen af jorden i Vesteuropa er i dag forpagtet, og flere institutionelle investorer er kommet til.

Det betyder, at mange landmænd arbejder med kortere tidshorisonter. Dermed kan det være svært at investere i langsigtede tiltag, der forbedrer jordens sundhed.

Større bedrifter skaber afstand

Samtidig er landbrugene blevet større og mere specialiserede. Det øger effektiviteten, men kan også skabe afstand mellem dem, der træffer beslutninger, og selve jorden.

Flere opgaver udføres i dag af entreprenører, hvilket betyder, at det praktiske ansvar for jorden ofte ligger et andet sted end det økonomiske ansvar.

Økonomien presser landmændene

Ifølge forskningen får landmænd i gennemsnit kun omkring en fjerdedel af den pris, forbrugerne betaler for fødevarer.

Resten af værdien ligger længere oppe i kæden hos blandt andet supermarkeder og forarbejdningsvirksomheder. Det gør det vanskeligt at prioritere bæredygtige løsninger, hvis de ikke også giver økonomisk gevinst.

Teknologi er både mulighed og udfordring

Ny teknologi kan forbedre jordens sundhed, men den er ofte dyr og kræver særlige kompetencer.

Samtidig kan øget brug af data og algoritmer betyde, at beslutninger flyttes længere væk fra den direkte kontakt med jorden.

Politikken belønner kortsigtede løsninger

Selvom EU’s landbrugspolitik fylder en stor del af budgettet, er støtten ofte rettet mod kortsigtede tiltag.

Det gør det svært for landmænd at investere i løsninger, der først giver effekt på længere sigt, som eksempelvis kulstoflagring og biodiversitet.

“Et systemskifte, ikke et adfærdsskifte”

Forskerne understreger, at ansvaret for jordens sundhed skal deles bredere.

“Det handler ikke om at få landmænd til at vælge rigtigt, men snarere om at gøre det muligt for dem,” lyder det i studiet.

De peger på, at der er behov for et samlet skifte, hvor både investorer, politikere, virksomheder og samfundet bidrager.

Bredt samarbejde bag studiet

Studiet er udarbejdet i samarbejde mellem Institut for Agroøkologi ved Aarhus Universitet, Thünen Institute og Syddansk Universitet.

Det er finansieret af European Joint Program for SOIL med støtte fra EU’s Horizon 2020-program.

Publikationen er udgivet i European Journal of Soil Science under titlen “The Farmer and Soil Health: Understanding the Foundation for Sustainable Soil Management”.