Ny forskning: Funktionel lidelse belaster sundhedsvæsenet på niveau med andre kroniske sygdomme

Personer med funktionel lidelse bruger sundhedsvæsenet væsentligt mere end personer uden lidelsen, og i flere tilfælde ligger forbruget på niveau med patienter med andre alvorlige kroniske sygdomme som kræft, hjerte-kar-sygdom og stroke. Det viser et nyt dansk befolkningsstudie fra Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet, som er publiceret i BMJ Public Health.

Studiet bygger på data fra 9.656 voksne danskere i DanFunD-studiet. Forskerne har ved hjælp af landsdækkende registre undersøgt deltagernes brug af almen praksis, hospitalsbesøg, indlæggelser, medicinforbrug og de tilhørende sundhedsudgifter i op til 10 år før og 4 år efter studiedeltagelse.

Højere forbrug over mange år

Ifølge undersøgelsen er forskellene særligt tydelige blandt personer med svær funktionel lidelse. I de 10 år op til studiedeltagelse havde de i gennemsnit omkring 60 procent højere brug af sundhedsvæsenet, og de årlige gennemsnitlige sundhedsudgifter lå cirka 8.000 kroner højere pr. person end hos personer uden funktionel lidelse.

– Vores resultater viser, at funktionel lidelse ikke er en marginal problemstilling. Det er en hyppig og alvorlig tilstand, som har stor betydning for både den enkelte patient og for sundhedsvæsenets ressourceforbrug, siger Marie Weinreich Petersen, klinisk specialist og lektor ved Aarhus Universitetshospital og Aarhus Universitet.

På niveau med andre alvorlige sygdomme

Forskerne sammenlignede også personer med funktionel lidelse med personer, der lever med andre alvorlige fysiske sygdomme. Her viste analyserne, at sundhedsforbruget i flere tilfælde lå på samme niveau.

– Det understreger, at funktionel lidelse er en sygdom med betydelig samfundsmæssig betydning. Omkring 10% af den danske befolkning er berørt, og mange har lange og komplekse forløb, siger Marie Weinreich Petersen.

Kan få betydning for fremtidige indsatser

Studiet ser ikke på, hvorfor sundhedsforbruget er højere, men forskerne peger på, at resultaterne er vigtige i planlægningen af fremtidige sundhedsindsatser.

– Når vi kan se et øget sundhedsforbrug gennem mange år, peger det på behovet for tidligere og mere målrettede indsatser. Det kan forbedre patientforløb og bidrage til en mere hensigtsmæssig anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer, siger Marie Weinreich Petersen.

Mere robust billede

Ifølge Aarhus Universitetshospital adskiller studiet sig fra tidligere undersøgelser ved at kombinere tilfældigt udvalgte deltagere fra den generelle befolkning, validerede symptomvurderinger og landsdækkende registerdata fra både almen praksis og hospitaler. Det giver et mere samlet billede af den belastning, funktionel lidelse udgør for sundhedsvæsenet.

Samlet peger forskningen på, at funktionel lidelse fylder mere i sundhedsvæsenet, end mange måske er klar over – både for den enkelte patient og i et bredere samfundsperspektiv.