Helbred

Motion kan beskytte hjernen mod aldring: Forskning peger på en vigtig sammenhæng

Regelmæssig fysisk aktivitet kan have større betydning for hjernens sundhed, end mange måske er klar over. Forskning viser, at motion kan understøtte hukommelsen, hjernens funktion og kroppens evne til at modvirke aldersrelaterede forandringer.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 18. oktober 2026

Motion er ikke kun godt for muskler, kondition og hjerte. Fysisk aktivitet spiller også en vigtig rolle for hjernens sundhed og kan være med til at mindske risikoen for kognitiv svækkelse senere i livet.

Flere undersøgelser har vist en sammenhæng mellem regelmæssig motion og en sundere hjerne. Samtidig forsøger forskere at forstå, præcis hvorfor bevægelse har en positiv virkning.

Hjernen har sit eget rengøringssystem

En forskningsgennemgang fra Victoria University of Wellington i New Zealand har undersøgt sammenhængen mellem motion og hjernens såkaldte glymfatiske system.

Systemet hjælper hjernen med at fjerne affaldsstoffer og er særligt aktivt under søvn.

Forskerne peger på, at motion kan påvirke flere af de processer, der har betydning for dette system.

Blandt andet kan fysisk aktivitet bidrage til lavere blodtryk, mindre inflammation og bedre søvnkvalitet.

Det er faktorer, som kan være med til at understøtte hjernens naturlige funktioner.

Forskerne understreger dog, at der fortsat er behov for undersøgelser, som kan fastslå, hvilke motionsformer og hvor meget aktivitet der giver den største effekt.

Selv kortere træning kan gøre en forskel

En undersøgelse fra University College London har vist, at fysisk træning kan påvirke produktionen af et protein, der er vigtigt for hjernen.

Proteinet hedder BDNF og spiller en rolle i vedligeholdelsen af nerveceller og forbindelserne mellem dem.

I undersøgelsen deltog 30 personer, som gennemførte et træningsprogram med cykling tre gange om ugen i 12 uger.

Resultaterne viste, at deltagernes forbedrede kondition var forbundet med en større frigivelse af BDNF efter fysisk aktivitet.

Forskerne fandt desuden, at blot 15 minutters moderat til hård konditionstræning kunne udløse frigivelse af proteinet.

Undersøgelsen tyder dermed på, at hjernens reaktion på motion kan forbedres, efterhånden som konditionen bliver bedre.

Hyppige gåture kan have betydning

En anden undersøgelse har set nærmere på, hvordan forskellige bevægelsesmønstre hænger sammen med hjernens sundhed.

Her fulgte forskere 279 voksne mellem 40 og 91 år, som bar aktivitetsmålere i 30 dage.

Undersøgelsen viste, at personer med hyppigere perioder med målrettet fysisk aktivitet generelt havde bedre resultater på visse mål for hjernens sundhed.

Forskerne undersøgte blandt andet gåture på mindst 10 minutter.

Resultaterne pegede på, at både hyppigheden af aktivitet og tempoet kunne have betydning.

Der var dog tale om en undersøgelse af sammenhænge, og resultaterne beviser derfor ikke, at bestemte gåture i sig selv forhindrer sygdom.

Motion i fritiden kan være særlig vigtig

Forskning peger også på, at det ikke nødvendigvis er ligegyldigt, hvordan man er fysisk aktiv.

En større analyse med data fra mere end 4,2 millioner mennesker viste, at personer med et højt niveau af fysisk aktivitet i fritiden havde 24 procent lavere risiko for demens sammenlignet med de mindst aktive.

Aktiviteterne omfattede blandt andet gang, cykling, løb, svømning og sport.

Forskerne fandt samtidig, at fysisk krævende arbejde ikke havde den samme sammenhæng med en lavere demensrisiko.

Resultaterne understreger, at både typen af aktivitet og de forhold, den foregår under, kan spille en rolle.

Det vigtigste er at holde sig i gang

Selvom forskerne endnu ikke har fastslået den optimale motionsform for hjernens sundhed, peger undersøgelserne samlet på fordelene ved regelmæssig fysisk aktivitet.

Det behøver ikke nødvendigvis at handle om lange træningspas eller hård motion.

Gåture, cykling og andre former for bevægelse kan være måder at få mere aktivitet ind i hverdagen.

Forskningen giver dermed endnu en grund til at holde kroppen i gang – ikke kun for den fysiske sundheds skyld, men også for at understøtte hjernens funktion gennem livet.