Modermælk kan styrke tarmens bakterier langt ind i livet

Modermælk har betydning for udviklingen af spædbørns tarmbakterier i længere tid end hidtil antaget. Det viser ny forskning fra DTU og Rigshospitalet, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Nature Communications.

Forskerne har fundet, at særlige sukkerstoffer i modermælk – de såkaldte humane mælkeoligosakkarider (HMO’er) – har indflydelse på, hvilke bakterier der trives i barnets tarm under overgangen fra modermælk til fast føde. Ifølge forskerne kan denne påvirkning få betydning senere i livet.

Særlige sukkerstoffer giver bakterier et forspring

Undersøgelsen peger på en hidtil ukendt mekanisme, hvor bestemte tarmbakterier får en fordel under fravænningen, fordi de kan omsætte både sukkerstoffer fra modermælk og kostfibre fra plantebaserede fødevarer.

Ifølge forskerne er perioden, hvor barnet går fra modermælk til fast føde, derfor et vigtigt udviklingsvindue, hvor kostens sammensætning er med til at forme tarmens bakteriesamfund.

»Vi har længe vidst, at amning er vigtigt for spædbørns sundhed. Det nye er, at vi nu kan forklare, hvordan de særlige sukkerstoffer i modermælken, HMO’er, også er med til at udvælge det bakteriesamfund, der er forbundet med en sund tarmmikrobiota senere i livet. Dette understreger vigtigheden af at kombinere amning med fast babymad i denne fase af barnets udvikling,« siger Maher Abou Hachem, professor på DTU Bioengineering og seniorforfatter til studiet.

Kan få betydning i sundhedsvæsenet

Forskerne vurderer, at resultaterne på sigt kan bidrage til udviklingen af bedre ernæringsløsninger til spædbørn og øge forståelsen af, hvordan tidlig ernæring påvirker sundheden senere i livet.

Ifølge overlæge Lise Aunsholt fra Rigshospitalets Afdeling for intensiv behandling af nyfødte og mindre børn kan resultaterne også få betydning i den daglige behandling af for tidligt fødte og kritisk syge spædbørn.

»Resultaterne er vigtige i den daglige kliniske praksis som et supplement til den allerede store vægt, der lægges på at fremme moderens egen mælkeproduktion og amning, når spædbørn og småbørn på grund af for tidlig fødsel eller kritisk sygdom indlægges på en neonatal intensivafdeling,« siger hun.

Hun tilføjer:

»Det er opmuntrende at vide, at når vi anbefaler en mor at fortsætte med at amme efter udskrivningen – og så længe som muligt under overgangen til fast føde – vil dette potentielt have en positiv indvirkning på barnet resten af livet.«

Tæt samarbejde mellem forskning og klinik

Studiet er gennemført i et samarbejde mellem forskere fra DTU og kliniske forskningsmiljøer ved Teknisk Universitetshospital (TUH).

Forskerne analyserede både bakteriernes sammensætning og deres gener og dyrkede samtidig bakterier under laboratorieforhold, der minder om miljøet i menneskets tarm. På den måde kunne de identificere bakteriegrupper, som både kan udnytte sukkerstoffer fra modermælk og fibre fra fast føde.

»Samarbejdet mellem DTU’s teknologiske og biologiske ekspertise og de kliniske miljøer i TUH har været afgørende for, at vi har kunnet koble viden om bakteriernes funktioner til udviklingen af tarmfloraen hos børn. Det giver en unik indsigt i, hvordan tidlige kostvalg påvirker sundheden senere i livet,« siger Maher Abou Hachem.

Kan bane vej for nye ernæringsløsninger

Ifølge forskerne viser studiet, at modermælk ikke alene understøtter spædbarnets ernæring, men også er med til at udvælge de bakterier, der bliver en fast del af tarmens mikrobiota senere i livet.

Resultaterne peger samtidig på, at fravænningsperioden kan være et vigtigt tidspunkt for fremtidige forebyggende indsatser mod sygdomme, der forbindes med forstyrrelser i tarmens bakteriesamfund.