Lønnen deler danske par – og forskellen kan ses på, hvem der får børn

Hvordan lønnen er fordelt mellem to personer i et parforhold, hænger sammen med sandsynligheden for, at de får deres første barn.

Det viser et nyt studie, hvor forskere har fulgt 391.635 kvinder mellem 18 og 45 år i Danmark. Kvinderne boede sammen med en partner og havde endnu ikke fået børn.

Undersøgelsen bygger på registerdata fra Danmarks Statistik og omfatter perioden fra 2010 til 2019.

Lige løn topper

Blandt par, hvor begge arbejder og tjener omtrent lige meget, bliver 12,5 procent af kvinderne mødre for første gang i løbet af et år.

Studiet regner parrets løn som omtrent lige, når hver part står for mellem 40 og 60 procent af husstandens samlede lønindkomst.

Samme sandsynlighed for at få det første barn ses blandt par, hvor begge arbejder, og kvinden tjener mere end 60 procent af husstandens lønindkomst.

Til sammenligning får 10,3 procent af parrene, hvor manden tjener mere end 60 procent af lønindkomsten, deres første barn i løbet af et år.

Par, hvor ingen af de to har arbejde og lønindkomst, har den laveste sandsynlighed for at få deres første barn.

Forskere ser et skift

Ifølge forskningsprofessor Peter Fallesen fra ROCKWOOL Fonden peger resultaterne på en udvikling væk fra tidligere tiders mønster.

”Historisk har kvinder, som arbejdede og tjente mest, været mindre tilbøjelige til at få børn. Da var det typisk par med en mere traditionel arbejdsdeling, hvor manden tjente mest, der hyppigst fik det første barn. Vi har nu set et skift både i Danmark og i andre europæiske lande, hvor kvinders beskæftigelse og indtægt i højere grad fremmer familiedannelsen frem for at forhindre den,” siger Peter Fallesen, forskningsprofessor i ROCKWOOL Fonden.

Det er fortsat forholdsvis sjældent, at kvinden står for klart størstedelen af parrets løn. Blandt samboende par, hvor begge arbejder, tjener kvinden mere end 60 procent af husstandens lønindkomst i omkring 10 procent af tilfældene.

I godt 23 procent af parrene tjener manden mere end 60 procent.

Anderledes når kun én har lønarbejde

Forskerne har også undersøgt par, hvor kun den ene har lønindtægt.

Her viser tallene et mere traditionelt mønster. I næsten hvert femte par i undersøgelsen er det kun manden, der har lønarbejde. Blandt disse par bliver 11,4 procent førstegangsforældre i løbet af et år.

Hvis kvinden er den eneste med lønarbejde, er andelen 10,8 procent.

“Det er klart mere udbredt, at mor ikke arbejder, end at far ikke gør det. Så det er påfaldende, at der er denne forskel, selv når vi har taget højde for husstandens samlede indkomst. Trods en høj grad af ligestilling i Danmark, kan vi altså se, at par, hvor kun den ene er i beskæftigelse, ser ud til at vælge mere traditionelt, når det kommer til beslutningen om at danne familie,” siger Peter Fallesen.

Studiet forklarer ikke årsagen

Forskerne understreger, at undersøgelsen viser et mønster, men ikke kan fastslå, hvorfor lønfordelingen hænger sammen med sandsynligheden for at få det første barn.

”Vores resultater forklarer ikke, hvorfor det især er kvinder med samme – eller højere – løn som deres partner, der vælger at få deres første barn. Men de dokumenterer, at vores mere klassiske forståelse af parforholdsdynamikker i forældreskabet er under forandring, ligesom vores tidligere forskning også har vist ændringer i hvem, der får børn på tværs af korte og lange uddannelser,” siger Peter Fallesen.

Forskerne har blandt andet taget højde for forskelle i kvindernes alder og uddannelse, begge parters oprindelsesland og husstandens samlede indkomst.