Familie
Ny undersøgelse: Danskerne vægter mæthed og fællesskab højere end billig skolemad
Kun 11 procent peger på en lav pris for kommunen som det vigtigste ved skolemad. Langt flere lægger vægt på, at børnene bliver mætte, og at måltidet styrker fællesskab og læring.
Skoleåret er begyndt, og dermed er madpakkerne igen blevet en del af hverdagen for børn og forældre. Samtidig er Danmark i gang med en national forsøgsordning med skolemad, som skal skabe ny viden om betydningen for blandt andet sundhed, trivsel og læring.
En ny landsdækkende undersøgelse gennemført af Retriever for fødevarevirksomheden Dagrofa viser, hvad danskerne især lægger vægt på, når det gælder skolemad.
41 procent peger på, at det vigtigste er, at maden mætter. 40 procent fremhæver fællesskabet omkring måltidet, mens 36 procent peger på læring og indlæring. Kun 11 procent fremhæver, at ordningen skal være billig for kommunen.
Måltidet skal kunne mere end at mætte
Hos Dagrofa mener man, at resultaterne understreger behovet for at undersøge, hvilken betydning skolemad kan have ud over selve måltidet.
“Netop nu, hvor børnene vender tilbage til skolen, er det værd at spørge, hvad vi egentlig vil med skolemad. Når vi som samfund investerer så mange penge i at afprøve forskellige løsninger, bør ambitionen være at finde ud af, hvad der skaber et godt måltid for børnene – ikke alene hvad der kan leveres billigst,” siger Jesper Bjerring, kategoridirektør i Dagrofa.
Undersøgelsen viser, at næsten lige så mange forældre fremhæver fællesskabet omkring måltidet som det at blive mæt, mens mere end hver tredje forbinder skolemad med læring og indlæring.
“Et måltid midt på dagen kan være meget mere end kalorier på en tallerken. Det kan være et fælles tidspunkt på dagen, hvor børnene spiser sammen, lærer om mad og får energi til resten af skoledagen. Forsøgsordningen giver os en sjælden mulighed for at finde ud af, hvilke løsninger der faktisk fungerer bedst for børnene,” siger Jesper Bjerring.
Læs også:
Danske råvarer kan øge opbakningen
Også råvarernes oprindelse spiller en rolle. 22 procent peger ifølge undersøgelsen på danske råvarer som en faktor, der kan øge deres opbakning til skolemad.
“Hvis skolemad på længere sigt bliver en større del af den danske folkeskole, vil det også være relevant at diskutere, hvor råvarerne kommer fra. Her har vi en mulighed for både at give børnene gode madoplevelser og skabe en stærkere forbindelse til de fødevarer, der produceres i Danmark,” siger Jesper Bjerring.
1.000 danskere har deltaget
Undersøgelsen er landsdækkende og gennemført af Retriever for Dagrofa. I alt har 1.000 mænd og kvinder deltaget. Undersøgelsen blev gennemført fra 15. til 19. juni 2026.
Den nationale forsøgsordning med skolemad løber frem mod 2028 og skal blandt andet bidrage med viden om skolemadens betydning for sundhed, trivsel og læring.
Læs også: