Forbruger

IKEA lokker med præmier: Alle går hjem med en gevinst i Aalborg

Nyt initiativ skal gøre studiestarten lidt sjovere – og kan udløse alt fra gavekort til boligfavoritte

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 4. august 2026

Tusindvis af unge er i disse uger på vej mod en ny hverdag med studiestart, og for mange betyder det også den første bolig. Det markerer IKEA Aalborg med en ny aktivitet i varehuset, hvor besøgende kan deltage i en jagt med mulighed for at vinde præmier.

Kampagnen, der har fået navnet IKEA Jagten, løber frem til den 27. august og er åben for alle kunder.

Jagt i varehuset

For at deltage skal kunderne finde et tårn af flyttekasser i varehuset, scanne en QR-kode og spille et mobilspil. Samler man nok point, deltager man i lodtrækningen om ugens præmier.

Blandt gevinsterne er den populære VARMBLIXT-lampe, et IKEA-værdibevis på 1.000 kroner samt andre produkter, der kan være nyttige i den første bolig.

– “Den første bolig danner rammen om en helt ny hverdag, og vi vil gerne hjælpe de kommende studerende godt fra start. Derfor har vi skabt IKEA Jagten som en sjov anledning til både at finde inspiration og måske tage nogle favoritter til den første bolig med hjem,” siger Emil Gram, Country Commercial Activity Leader hos IKEA Danmark.

Mere end 7.000 præmier

Der uddeles mere end 7.000 gevinster på tværs af IKEAs danske varehuse i kampagneperioden. Der trækkes nye vindere hver uge, og kunderne kan deltage igen ved et nyt besøg.

Ifølge IKEA skal jagten samtidig inspirere unge, der netop er flyttet hjemmefra, til at indrette deres bolig praktisk og prisvenligt.

– “Vi ved, at budgettet ofte er stramt, når man flytter hjemmefra. Derfor vil vi gerne gøre det lettere at komme godt fra start med et godt skrivebord, den rigtige belysning og de vigtigste ting til hverdagen uden, at det koster en formue. Kan vi samtidig gøre besøget lidt sjovere og sende gæster hjem med en gevinst, er det kun en ekstra bonus,” siger Emil Gram.frem til den 27. august.

Og skulle man gå glip af en af ugens hovedpræmier, er der stadig en lille gevinst. IKEA oplyser nemlig, at deltagere, der ikke vinder i lodtrækningen, får en softice fra varehusets bistro. Dermed går alle deltagere hjem med en gevinst.