Erhverv

IKEA gentager succesen: Loppemarked foran varehusene

Sælg ud af gemmerne, støt velgørenhed og find unikke loppeskatte. IKEA inviterer igen til loppemarked foran varehusene – og salget af stadepladser er allerede i gang.

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 15. juli 2026

Søndag den 23. august fra klokken 10.00 til 15.00 inviterer IKEA til loppemarked foran de lokale varehuse over hele landet. Det er en oplagt mulighed for at rydde ud derhjemme og sælge alt fra legetøj, børnetøj og bøger til boligtilbehør, tøj og spil – mens man samtidig bidrager til velgørenhed i lokalområdet.

150 kroner – hele beløbet går til velgørenhed

En stadeplads koster 150 kroner, og hele beløbet doneres ubeskåret til velgørende formål i lokalområderne. Stadepladser kan bookes via IKEAs bookingsystem og er forbeholdt IKEA Family-medlemmer. Én stadeplads svarer til én parkeringsplads, og tilmelding sker via IKEA.dk.

Som tak for deltagelsen vil alle stadeholdere blive budt på kaffe og en kanelsnegl.

En dag for hele familien

IKEA lægger op til en hyggelig dag med loppeglæde, gode fund og aktiviteter for både store og små. Uanset om du kommer for at sælge ud af gemmerne, jage unikke fund eller bare nyde stemningen, er der noget for enhver smag.

Loppemarkedet finder sted søndag den 23. august klokken 10.00 til 15.00 ved de lokale IKEA-varehuse.