Forbruger
Fund af biller: Økologisk dild tilbagekaldes
To partier af Salling Øko Dild solgt i Bilka over hele landet bliver tilbagekaldt. Kunder opfordres til at kassere varen eller levere den tilbage.
DAVA Foods Ingredients A/S tilbagekalder mandag den 10. august Salling Øko Dild 15 gram, efter at der er konstateret risiko for biller i produktet.
Den økologiske dild er solgt i Bilka-butikker over hele landet. Ifølge tilbagekaldelsen betyder risikoen for biller, at produktet er uegnet som fødevare.
Tjek lotnummeret
Tilbagekaldelsen gælder Salling Øko Dild 15 gram med EAN-nummer 5712877909045.
Det drejer sig om to partier:
- Lotnummer L: 007221 med bedst før-dato 15. september 2027.
- Lotnummer L: 009157 med bedst før-dato 25. marts 2028.
Læs også:
Kunder skal kassere eller returnere dilden
Forbrugere, der har købt et af de berørte produkter, skal ifølge DAVA Foods Ingredients enten kassere varen eller levere den tilbage på købsstedet.
Det er DAVA Foods Ingredients A/S i Hadsund, der står bag tilbagekaldelsen.
Læs også: