Hobro og omegn
Målmager Frederik Christensen er tilbage i Hobro – får treårig kontrakt og nummer 10
Efter to år væk fra Hobro IK vender den målfarlige angriber Frederik Christensen tilbage til klubben. Han har skrevet under på en treårig kontrakt og skal fremover spille med nummer 10.
Frederik Christensen er igen Hobro IK-spiller.
Angriberen vender tilbage til Hobro efter godt to år væk fra klubben og bliver en del af truppen på en treårig kontrakt.
Dermed er der sat punktum for spekulationerne om en tilbagevenden, og Hobro IK får en spiller tilbage, som nåede at gøre markant opmærksom på sig selv under sit første ophold i klubben.
Scorede 13 mål i 21 kampe
Frederik Christensen kom første gang til Hobro IK på vintertransfervinduets sidste dag i 2024.
Her fik angriberen hurtigt gang i målscoringen. I alt nåede han 21 kampe i den gule trøje og scorede 13 mål.
Præstationerne førte til et salg på sommertransfervinduets sidste dag i 2024, hvor norske Tromsø hentede angriberen. På daværende tidspunkt var han Tromsøs dyreste indkøb.
Siden blev Frederik Christensen udlejet til tyske FC Ingolstadt 04.
Nu går turen tilbage til Hobro.
Læs også:
Sportschef glæder sig over hjemkomsten
Hos Hobro IK er sportschef Lars Justesen glad for igen at kunne have Frederik Christensen i truppen.
– Jeg er enormt glad for at kunne byde Frederik velkommen hjem til Hobro. Selvom han ”kun” var i vores klub i godt syv måneder tilbage i 2024, satte han et stort aftryk både på og uden for kridtstregerne. Den ærgerrighed og stålfasthed, som han viste os sidste gang, han var i klubben, kan jeg mærke, at han stadig har. Det er en spiller, som vi ved, vi altid får en 100 % arbejdsindsats fra, og hvis jeg kender ham ret, så bliver der også en del mål fra hans fødder.
Frederik Christensen scorede seks mål i syv kampe i sæsonen 2024-2025.
Frederik Christensen: Som at komme hjem
Også hovedpersonen selv glæder sig over at være tilbage i Hobro IK. Han beskriver klubben som det sted, hvor han har følt sig bedst tilpas i sin fodboldkarriere.
– At skifte til Hobro IK er som at komme hjem for mig. Det er det sted, hvor jeg har følt mig allerbedst tilpas i min fodboldkarriere. Et sted, hvor jeg blev taget imod med åbne arme, og som var med til for alvor at sparke min fodboldkarriere i gang. Den tillid og tryghed, som klubben gav mig, betyder sindssygt meget for mig, og det er med stor stolthed, jeg nu igen skal tørne ud for Hobro IK.
Når Frederik Christensen igen trækker den gule Hobro-trøje over hovedet, bliver det med et nyt nummer på ryggen.
Angriberen får som skrevet, nummer 10 på ryggen.
Foto: Hobro IK
Læs også: