Forskere fra Aarhus Universitet peger på veje ud af fødevarekrisen

Europas fødevaresystem er under pres fra både klimaændringer, miljøhensyn, sundhed og globale markeder. Alligevel går omstillingen mod et grønnere, sundere og mere robust system langsomt.

Det er omdrejningspunktet for en ny videnskabelig artikel i Nature Food, som er koordineret i et samarbejde mellem forskere fra Aarhus Universitet, Wageningen University & Research i Holland og det franske forskningsinstitut INRAE.

Fastlåste systemer bremser udviklingen

Forskerne peger på, at Europas fødevareområde er præget af såkaldte fastlåsninger. Det betyder, at bestemte måder at producere, regulere og forbruge fødevarer på bliver ved med at dominere, selv om mange ønsker forandring.

”Der er bred enighed om, at Europas fødevareforsyning skal ændres. Alligevel er de regulatoriske rammer meget konservative, hvilket betyder, at forandringer sker alt for langsomt. Det spændingsfelt er det, vi har forsøgt at forstå i denne undersøgelse,” siger Sophie Nicklaus.

Forskergruppen fremhæver blandt andet fragmenteret politik, svære kostvaner, markedsstrukturer, miljøomkostninger uden prisskilt og kriser som centrale barrierer.

Fra jord til bord

Ifølge forskerne er en af udfordringerne, at fødevarepolitikken ofte bliver behandlet i adskilte områder. Landbrug, sundhed, miljø, handel og forbrug hænger sammen, men reguleres ikke altid samlet.

”Hvis man kun ser på landbruget og ikke hele fødekæden fra jord til bord, mister man sammenhængen. Det er en grundlæggende strukturel udfordring,” forklarer Bart de Steenhuijsen Piters.

Artiklen er udarbejdet af 34 forskere fra Danmark, Frankrig og Holland, som har vurderet barrierer og muligheder på tværs af hele fødekæden.

Fem principper skal vise vej

Forskerne peger på fem principper, der kan hjælpe beslutningstagere, virksomheder og civilsamfund videre. De handler blandt andet om adgang til sund og bæredygtig mad, inddragelse af alle aktører, gennemsigtige beslutninger, brug af Europas mangfoldighed og et større fokus på fælles goder.

Professor og institutleder Jørgen E. Olesen fra Aarhus Universitet understreger, at løsningen ikke kun handler om teknologi.

”Det handler ikke kun om nye teknologier. Det handler om lederskab, prioriteringer og modet til at arbejde med hele billedet,” siger Jørgen E. Olesen.

Artiklen peger også på den grønne trepartsaftale i Danmark som et eksempel på, at principperne allerede nogle steder er ved at blive omsat til praksis.