Forbruger
De fleste har prøvet det: Denne feriegave ender alt for ofte ubrugt
Ny undersøgelse viser, at mange feriegaver ender bagerst i skabet – især lokalt inspireret tøj og pynteting bliver ofte aldrig taget i brug.
En souvenir fra sommerferien er tænkt som en kærlig tanke til familie eller venner. Men for mange danskere ender feriegaven med aldrig at blive brugt.
Det viser en ny undersøgelse fra Spies, hvor 39 procent af de adspurgte svarer, at de har modtaget en souvenir, de aldrig har fået brugt.
Samtidig svarer 39 procent, at de aldrig har oplevet at få en ubrugt souvenir, mens 15 procent aldrig har modtaget en souvenir. Syv procent ved ikke, om de har fået brugt alle de souvenirs, de har modtaget.
Gode intentioner rammer ikke altid plet
Ifølge Spies bliver feriesouvenirs ofte købt med et ønske om at glæde dem derhjemme, men det er ikke altid, at gaven falder i modtagerens smag.
– “Souvenirs bliver ofte købt med de bedste intentioner. Man falder over noget på ferien, som minder én om en person derhjemme, og som virker som den helt rigtige gave i øjeblikket. Men det kan være svært at ramme plet, når man køber ferieminder til andre,” siger Sofie Folden Lund, presse- og kommunikationschef i Spies.
Undersøgelsen viser også, at kvinder oftere end mænd har oplevet at modtage en souvenir, de aldrig har fået brugt. Det gælder 42 procent af de adspurgte kvinder mod 35 procent af mændene.
Læs også:
Disse souvenirs bliver oftest glemt
Når danskerne køber souvenirs til sig selv, ser billedet anderledes ud. Her svarer 41 procent, at de bruger alt, hvad de tager med hjem fra ferien.
De souvenirer, der oftest ender ubrugt, er lokalt inspireret tøj og accessories samt dekorative genstande. Begge kategorier bliver nævnt af 13 procent af de adspurgte.
Til gengæld ser alkohol, keramik og lokale fødevarer ud til sjældnere at blive liggende ubrugt.
Fakta om undersøgelsen
Undersøgelsen er gennemført i juni 2026 blandt medlemmer af Spies’ rejsepanel. I alt deltog 4.550 danskere på 18 år eller derover.
Ifølge Spies er resultaterne ikke repræsentative for den danske befolkning som helhed.
Læs også: