Forbruger

Bekymring om økonomien kan sætte spor i hjernen, viser nyt studie

Langvarige økonomiske bekymringer hænger sammen med hurtigere kognitiv tilbagegang senere i livet, konkluderer forskere.

Dinny Eriksen
Af Dinny Eriksen 25. juli 2026

Langvarige økonomiske problemer kan være forbundet med en hurtigere aldring af hjernen og en øget risiko for kognitiv tilbagegang senere i livet. Det viser et nyt britisk studie, som har undersøgt sammenhængen mellem vedvarende lav indkomst og hjernens sundhed.

Forskerne understreger dog, at der er tale om en sammenhæng – ikke et bevis for, at økonomiske problemer direkte forårsager demens eller andre hjernesygdomme.

Data fra næsten 2.800 deltagere

Undersøgelsen er gennemført af forskere fra University College London (UCL), som har analyseret data fra 2.759 britiske deltagere i den såkaldte 1946-britiske fødselskohorte.

Deltagernes husstandsindkomst blev registreret, da de var 26, 43 og 53 år. Personer, der mindst to gange lå blandt de 20 procent med den laveste indkomst, blev kategoriseret som værende i vedvarende økonomisk modgang. Det gjaldt omkring hver sjette deltager.

Størst sammenhæng hos bestemte grupper

Ifølge forskerne var sammenhængen mellem økonomiske vanskeligheder og dårligere hjernefunktion særligt tydelig hos mænd, personer med en socialt belastet barndom og mennesker med en højere genetisk risiko for Alzheimers sygdom.

Studiet er offentliggjort i tidsskriftet Innovations in Aging.

Kan få betydning for forebyggelse

Forskerne peger på, at økonomisk usikkerhed bør betragtes som en mulig risikofaktor for kognitiv tilbagegang på linje med andre kendte livsstils- og samfundsfaktorer.

De vurderer, at indsatser mod langvarig fattigdom og økonomisk usikkerhed kan blive en del af arbejdet med at forebygge demens og bevare hjernens sundhed senere i livet.