Mange kender ikke deres rettigheder: Gratis hjælp ved mistanke om demens

Når en nærtstående begynder at glemme aftaler, gentage de samme spørgsmål eller ændre adfærd, kan det skabe bekymring i familien. Er der tale om almindelig glemsomhed, eller kan det være tegn på demens?

For mange pårørende er det første skridt svært. Men hjælpen behøver ikke vente, til der ligger en diagnose.

Ifølge DenOffentlige.dk kan borgere og pårørende kontakte kommunens demenskoordinator og få gratis rådgivning om mulighederne for støtte og hjælp. Samtidig kan den praktiserende læge sætte gang i en undersøgelse af, hvad hukommelsesproblemerne skyldes.

Tusindvis lever med demens uden en registreret diagnose

Omkring 103.000 danskere over 65 år lever med en demenssygdom. Men pr. 1. januar 2025 var blot 42.665 registreret med en demensdiagnose.

Tallene viser, at der er stor forskel på det anslåede antal mennesker med demens og antallet med en registreret diagnose.

For de pårørende kan usikkerheden være en belastning, særligt hvis den nærtstående ikke selv oplever, at der er noget galt.

Det er dog ikke alle hukommelsesproblemer, der skyldes demens. Depression, bivirkninger fra medicin og sygdomme i stofskiftet kan give lignende symptomer.

Derfor er det vigtigt at få undersøgt årsagen.

Lægen og kommunen har forskellige opgaver

Ved mistanke om demens er det som udgangspunkt den praktiserende læge, der står for den første lægelige undersøgelse.

Lægen vurderer symptomerne og kan henvise til en hukommelsesklinik, hvis der er behov for yderligere udredning.

Kommunen har en anden rolle. Her kan en demenskoordinator eller demenskonsulent hjælpe borgeren og familien med at finde frem til relevante tilbud.

Det kræver ikke en demensdiagnose eller en henvisning fra lægen at kontakte kommunens demenskoordinator.

Rådgivningen kan blandt andet handle om støtte i hjemmet, hjælpemidler, dagtilbud og muligheder for aflastning. I nogle tilfælde kan demenskoordinatoren også komme på hjemmebesøg.

Pårørende har også mulighed for hjælp

Det er ikke kun den person, der har eller mistænkes for at have demens, som kan have behov for støtte.

For en ægtefælle eller et familiemedlem kan det være en omfattende opgave at stå for den daglige omsorg.

Her giver servicelovens § 84 mulighed for afløsning og aflastning til pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Afløsning kan eksempelvis betyde, at andre overtager pasningen i hjemmet i nogle timer, mens aflastning kan foregå ved et midlertidigt ophold uden for hjemmet.

Kommunen skal vurdere behovet for hjælpen, og hvis en borger får afslag, kan afgørelsen påklages til Ankestyrelsen.

Store forskelle mellem kommunerne

Selvom kommunerne er underlagt de samme overordnede regler, er der forskel på, hvor mange demenskoordinatorer de har ansat.

En kortlægning fra Demenskoordinatorer i Danmark, offentliggjort af Danske Ældreråd i februar 2026, viser, at nogle kommuner har knap to demenskoordinatorer pr. 1.000 borgere over 65 år, mens andre har omkring 0,1.

Det understreger, at den lokale organisering af demensindsatsen varierer betydeligt fra kommune til kommune.

Ældre Sagen anbefaler, at pårørende tager kontakt til kommunen tidligt i forløbet frem for at vente, til situationen bliver for belastende.

Hjælpen er kun et opkald væk

For borgere, der er bekymrede for en nærtstående, kan første skridt være at kontakte egen læge eller kommunens demenskoordinator.

Kontaktoplysninger til demenskoordinatoren kan normalt findes på kommunens hjemmeside.

Derudover tilbyder Alzheimerforeningen rådgivning gennem Demenslinjen på telefon 58 50 58 50.

Her kan både mennesker med demens og deres pårørende få vejledning om sygdommen og de udfordringer, der kan opstå i hverdagen.

Budskabet er, at man ikke behøver stå alene med bekymringen eller vente på en endelig diagnose, før man søger hjælp.