Parasitter, der overføres gennem mad, udgør fortsat en betydelig sundhedsrisiko på verdensplan. Det viser en ny undersøgelse fra Verdenssundhedsorganisationen WHO, som er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Global Health.
Forskerne har undersøgt 14 forskellige parasitsygdomme og deres betydning for menneskers sundhed i perioden fra 2000 til 2021.
Resultaterne viser, at parasitterne i 2021 var årsag til omkring 171 millioner sygdomstilfælde, hvor smitten kunne tilskrives fødevarer.
Samtidig anslår forskerne, at omkring 33.800 mennesker døde som følge af de fødevareoverførte infektioner.
Parasitter kan give alvorlige sygdomme
Parasitter kan overføres til mennesker gennem fødevarer og i nogle tilfælde føre til alvorlige og langvarige sygdomme.
Undersøgelsen omfatter blandt andet infektioner med spolorm, bændelorm og forskellige encellede parasitter.
Nogle infektioner giver forholdsvis begrænsede helbredsproblemer, mens andre kan påvirke organer og nervesystemet.
En af de mest alvorlige parasitter i undersøgelsen er svinebændelormen, Taenia solium.
Infektion med parasittens larver kan blandt andet ramme hjernen og føre til epilepsi.
Forskerne anslår, at epilepsi forbundet med denne infektion var årsag til mere end 13.000 dødsfald i 2021, når smitten blev henført til fødevarer.
Dermed var denne sygdom blandt de største bidragydere til den samlede sundhedsbelastning fra de undersøgte parasitter.
Læs også:
Spolorm står bag flest sygdomstilfælde
Selvom svinebændelormen er forbundet med alvorlige konsekvenser, er det en anden parasit, der står bag langt flest infektioner.
Spolorm, som tilhører gruppen Ascaris, var ansvarlig for omkring 143 millioner fødevareoverførte sygdomstilfælde i 2021.
Det svarer til langt størstedelen af de registrerede tilfælde i undersøgelsens samlede beregninger.
Forskerne vurderer samtidig, at infektioner med spolorm især rammer børn.
Blandt børn under fem år blev der anslået omkring 93,6 millioner tilfælde af fødevareoverført spolorminfektion.
Store forskelle mellem verdensdele
Undersøgelsen viser, at risikoen og konsekvenserne af parasitinfektioner varierer betydeligt fra land til land.
Den største samlede sygdomsbelastning målt i forhold til befolkningstallet blev fundet i WHO’s amerikanske region, hvor Chagas sygdom var en væsentlig årsag.
I Afrika var det især epilepsi forbundet med svinebændelormens larver, der bidrog til den alvorlige sygdomsbelastning.
Samtidig viser undersøgelsen, at parasitsygdommene generelt rammer lav- og mellemindkomstlande hårdest.
I WHO’s europæiske region var sygdomsbelastningen væsentligt lavere end i flere andre dele af verden.
Tallene dækker dog hele regioner og kan derfor ikke bruges til at fastslå risikoen for den enkelte dansker.
Udviklingen går den rigtige vej – men ikke alle steder
Der er også positive resultater i den internationale undersøgelse.
Forskerne fandt, at den samlede sygdomsbelastning fra de undersøgte fødevareoverførte parasitter generelt faldt fra 2000 til 2021.
Udviklingen var dog ikke ens over hele verden.
I den vestlige del af Stillehavsregionen steg sygdomsbelastningen igen efter en periode med tilbagegang.
Her peger forskerne især på parasitsygdommen clonorchiasis, som skyldes en leverikte.
Sygdommen forbindes blandt andet med indtagelse af rå eller utilstrækkeligt tilberedt fisk.
Forskerne fremhæver øget forbrug af sådanne fiskeretter som en mulig forklaring på udviklingen i dele af Kina.
Også en dansk forsker har bidraget
Undersøgelsen er gennemført af en international forskergruppe med deltagelse fra flere lande.
Blandt forskerne er Sara M. Pires fra DTU Fødevareinstituttet i Danmark.
Arbejdet er finansieret af WHO og bygger blandt andet på systematiske gennemgange af tidligere forskning, internationale sygdomsdata og ekspertvurderinger.
Forskerne har beregnet både antallet af sygdomstilfælde, dødsfald og den samlede belastning fra sygdommene.
Beregningerne tager også højde for, at nogle infektioner kan medføre langvarige helbredsproblemer.
Nye tal skal styrke indsatsen mod parasitter
Formålet med undersøgelsen er ikke kun at kortlægge, hvor mange mennesker der bliver syge.
Resultaterne skal også gøre det lettere for de enkelte lande at prioritere deres indsats mod parasitinfektioner.
Forskerne understreger samtidig, at tallene er beregnede skøn og ikke præcise optællinger. For flere sygdomme er der betydelig usikkerhed, blandt andet fordi datagrundlaget er begrænset.
Alligevel tegner undersøgelsen et tydeligt billede af, at fødevareoverførte parasitter fortsat har alvorlige konsekvenser for menneskers sundhed.
Selvom den globale udvikling samlet set har været positiv gennem de seneste årtier, viser resultaterne, at der fortsat er behov for at bekæmpe parasitsygdomme, særligt i de lande, hvor sygdomsbelastningen er størst.
Læs også: