Sport

AaB tager den sorte andentrøje i brug igen på lørdag

Efter sejren i Gladsaxe iført den sorte andendragt fra Macron tager AaB trøjen i brug igen, når holdet gæster Hvidovre på lørdag.

Martin Gorritzen
Af Martin Gorritzen 9. september 2026

Med en frisparkskasse af Kornelius Normann og en straffesparksscoring af Jubril Adedeji kunne AaB tage tre point med hjem fra udebaneturen til Gladsaxe i lørdags, hvor holdet var iført sæsonens sorte andendragt fra Macron. Nu kommer trøjen endnu engang i aktion, når AaB på lørdag spiller ude mod Hvidovre.

En hyldest til klubhuskulturen fra Hornevej

Andentrøjen, som kan købes i AaB Shoppen, er inspireret af AaB’s mange sorte andentrøjer fra midten af 1990’erne og op gennem 2000’erne og 2010’erne. Dragten er, sammen med første- og tredjetrøjen, en del af Klubhus Kollektionen, der er skabt i tæt samarbejde med Macron for at ære klubhuskulturen, livet på Hornevej og det fællesskab, der binder klubben sammen.

Nakken på andentrøjen er udsmykket med det historiske AaB-flag med påskriften “AAB af 1885”, som til daglig vajer over træningsanlægget og hvert år hejses ved standerhejsningen i AaB af 1885. Trøjens tilknytning til moderklubben understreges yderligere af teksten “Aalborg Boldspilklub af 1885”, der er placeret på indersiden af både trøjens krave og bund.

Kan købes online og til næste hjemmekamp

Den sorte udebanedragt samt første- og tredjetrøjen kan findes online på AaB Shoppen og i AaB Shoppens fysiske butikker på Aalborg Portland Park i forbindelse med næste hjemmekamp mod Vendsyssel F.F. den 20. september. Billetter til kampen kan købes online.