Færre virksomheder sidder tættere på magten: Erhvervseliten er blevet halveret

Magten i toppen af dansk erhvervsliv har ændret sig markant gennem de seneste 50 år.

Hvor knap 80 procent af Danmarks 100 største virksomheder i 1973 var en del af landets centrale erhvervsnetværk, er andelen i dag mere end halveret.

Det viser ph.d.-forskning fra CBS, hvor Majsa Stina Grosen har undersøgt udviklingen i den danske erhvervselite siden 1973.

“Magteliten er mindre end tidligere, men det gør den ikke mindre økonomisk magtfuld. Tilsammen udgør netværket fortsat omkring 50 procent af Danmarks BNP,” fortæller Majsa Stina Grosen.

De største kan gå deres egne veje

Ifølge forskningen hænger udviklingen blandt andet sammen med ændringer i dansk erhvervsliv.

For 50 år siden var Danmark i højere grad præget af små og mellemstore virksomheder. Politisk indflydelse krævede derfor koordinering mellem flere virksomheder.

I dag fylder selskaber som Novo Nordisk, Mærsk, Lego, DSV, Vestas og ISS så meget, at de ikke nødvendigvis behøver brede koalitioner for at blive hørt.

“Der er sket en ændring i vores erhvervsstruktur. I forhold til vores størrelse har vi faktisk nogle rigtigt store virksomheder, og de netværker ikke med de mindre virksomheder, for det har de ikke længere brug for,” fortæller Majsa Stina Grosen.

Hun fremhæver Novo Nordisk som et eksempel. Beslutninger om blandt andet investeringer, arbejdspladser og fyringer i en virksomhed af den størrelse kan få konsekvenser for medarbejdere, kommuner, skatteindtægter og dansk økonomi.

”Derfor behøver Novo Nordisk for eksempel ikke at rådføre sig med Silvan, som ellers også er blandt de 100 største virksomheder i Danmark. De står ganske enkelt i en anden forhandlingsposition over for det politiske system, selv om de formelt set er en del af samme erhvervsliv”, siger Majsa Stina Grosen.

Tre faktorer afgør virksomhedernes størrelse

I undersøgelsen er virksomhederne ikke alene blevet rangeret efter omsætning.

Majsa Stina Grosen har i stedet målt deres størrelse ud fra antal ansatte, overskud og egenkapital.

Antallet af ansatte bruges som mål for virksomhedernes betydning for blandt andet familier, lokalsamfund og skatteindtægter. Overskuddet viser, hvor mange penge virksomhederne tjener, mens egenkapitalen gør det muligt også at inddrage banker og forsikringsselskaber.

“Mine data giver et mere balanceret og retvisende billede af, hvilke virksomheder der er vigtigst for samfundsøkonomien, og som derfor har lettere adgang til politikerne,” siger Majsa Stina Grosen og påpeger samtidigt, at det er kompliceret at finde ud af, hvilke virksomheder der har politisk indflydelse, og hvordan de udøver den.

Kritik af manglende åbenhed

Undersøgelsen har også beskæftiget sig med forbindelserne mellem erhvervslivet og det politiske system.

Ifølge Majsa Stina Grosen øges sandsynligheden for deltagelse i politiske råd, nævn og kommissioner, hvis en virksomhedsleder har mange bestyrelsesposter og befinder sig centralt i de økonomiske elitenetværk.

Samtidig peger hun på manglende gennemsigtighed.

“Danmark bliver kritiseret af EU for ikke at være særlig transparent. Vi kan ikke se, hvor mange penge forskellige aktører – herunder erhvervslivet, interesseorganisationer og rige individer – donerer til politiske partier.”

Topchefer inviteret til lukket møde

Et eksempel på virksomhedernes adgang til den politiske top var ifølge forskeren et lukket møde, som statsminister Mette Frederiksen indkaldte til i januar 2025.

Mødet fandt sted, efter at Donald Trump havde truet med told, fordi Danmark ikke ville sælge Grønland. USA er et stort dansk eksportmarked, og situationen kunne derfor udvikle sig til en alvorlig økonomisk krise.

En række virksomhedsledere blev inviteret til mødet, men det blev ikke offentliggjort, hvem der deltog. Medierne fandt efterfølgende frem til, at blandt andre topchefer fra Novo Nordisk, Carlsberg, Danfoss, Lego og Ørsted var med.

“Det er ikke offentligt, hvem, der får politisk adgang. Men det gør de ekstremt store virksomheder,” siger Majsa Stina Grosen.

Ejerskabet er også blevet mere koncentreret

Studiet viser desuden, at ejerskabet i toppen af dansk erhvervsliv har ændret karakter. Familie- og fondsejerskab fylder mere.

“Vi har en fortælling om Danmark som et meget lige samfund. Derfor taler vi måske ikke særlig meget om, hvem det er, der ejer de store danske virksomheder,” siger hun.

Særligt erhvervsdrivende fonde spiller ifølge forskningen en central rolle. Fondene har stor økonomisk betydning og kan samtidig være en del af inderkredsen med adgang til information.

Majsa Stina Grosen håber nu at kunne etablere en database over virksomhederne i Danmark.