Nyt dansk studie: Uregelmæssig diabetesmedicin hænger sammen med højere risiko for hjertesygdom

Et nyt dansk studie peger på en tydelig sammenhæng mellem regelmæssig brug af diabetesmedicin og risikoen for at udvikle alvorlig hjerte-kar-sygdom.

Forskere fra Københavns Universitet har undersøgt medicinforbruget blandt 79.510 voksne danskere med type 2-diabetes over en periode på ti år.

Personer, der ikke tog deres ordinerede diabetesmedicin regelmæssigt, havde 27 procent højere risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser sammenlignet med dem, der var konsekvente med medicinen.

Tre forskellige mønstre

Forskerne brugte oplysninger fra de danske sundhedsregistre og fulgte udleveringen af medicin fra apoteker.

Undersøgelsen omfattede voksne, der blev diagnosticeret med type 2-diabetes og begyndte behandling med ikke-insulinbaseret diabetesmedicin mellem 2005 og 2012.

41 procent fulgte i høj grad det anbefalede medicinindtag, mens 33 procent gjorde det i moderat grad. De resterende 26 procent faldt hurtigt fra og havde vedvarende lav regelmæssighed i deres medicinbrug.

Personer i den sidste gruppe havde 27 procent højere risiko for alvorlige hjerte-kar-hændelser. For gruppen med moderat regelmæssighed var risikoen syv procent højere.

Samtidig undgik personer, der konsekvent tog deres ordinerede medicin, i gennemsnit alvorlige hjerte-kar-komplikationer syv måneder længere end personer med et uregelmæssigt medicinforbrug.

»Den rigtige medicin er kun det første skridt. Vores studie viser, at det har en reel betydning for hjertesundheden, om man faktisk er i stand til fortsat at tage medicinen i de efterfølgende år. Det understreger behovet for at tilbyde individuel støtte tidligt efter diagnosen, i stedet for at antage at recepten er nok i sig selv,« siger lektor Jordi Merino fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet, som har ledet studiet.

Størst forskel blandt yngre

Sammenhængen var særlig markant blandt yngre voksne. Lav regelmæssighed i medicinindtaget var forbundet med 73 procent højere risiko for hjerte-kar-hændelser før 55-årsalderen sammenlignet med personer, der tog medicinen konsekvent.

Forskerne fandt desuden en 45 procent højere risiko for iskæmisk hjertesygdom blandt personer, der var dårlige til at tage medicinen fast. Iskæmisk hjertesygdom skyldes en forsnævring af de blodårer, der fører blod og ilt til hjertet.

Risikoen for slagtilfælde var 24 procent højere i samme gruppe.

Andre udfordringer spiller også ind

Studiet viser samtidig, at personer, der ikke tager deres medicin regelmæssigt, oftere bor alene, har lavere indkomst og lever med andre kroniske sygdomme.

Forskerne har så vidt muligt taget højde for disse og andre faktorer. Der var fortsat en højere risiko for hjerte-kar-sygdom blandt personer med et uregelmæssigt medicinindtag.

»Vores resultater viser, at sundhedsvæsenet ikke blot bør følge op på medicinvaner en eller to gange om året. Adgang til medicin betyder ikke nødvendigvis, at man har mulighed for at tage den hver dag. Løbende opfølgning på medicinvaner over længere tid kan hjælpe læger med at identificere sårbare patienter, før en alvorlig hjerte-kar-hændelse opstår,« siger studiets førsteforfatter, forsker Lise B. Nielsen fra Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research.

Studie kan ikke bevise årsag

Forskerne understreger, at der er tale om et observationsstudie. Det betyder, at resultaterne ikke kan bevise, at uregelmæssig brug af diabetesmedicin direkte forårsager hjerte-kar-sygdom.

Indløsning af recepter er desuden brugt som mål for medicinindtaget.

Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet Regional Health – Europe og er delvist støttet af Novo Nordisk Fonden. Ifølge Københavns Universitet havde støtten ingen indflydelse på studiet eller publikationsprocessen.