Erhverv

Ny analyse: Flere ansatte på sygehusene – men mange arbejder ikke direkte med patienter

Antallet af medarbejdere på de offentlige sygehuse er vokset med omkring 10.000 siden 2019. En ny analyse fra CEPOS peger på, at en stor del af væksten er sket i administrative og andre ikke-patientrettede funktioner.

Søren Greve
Af Søren Greve 31. juli 2026

Flere milliarder er de seneste år blevet tilført det danske sundhedsvæsen, men en stor del af de nye medarbejdere arbejder ikke direkte med patientbehandling. Det konkluderer tænketanken CEPOS i en ny analyse af udviklingen på de offentlige sygehuse.

Analysen viser, at antallet af fuldtidsansatte på de offentlige sygehuse – inklusive psykiatrien – er steget fra omkring 106.500 i 2019 til cirka 116.700 i 2025. Det svarer til en stigning på 9,5 procent.

Flere ansatte i administrative funktioner

Ifølge analysen er næsten halvdelen af væksten sket blandt medarbejdere, som ikke umiddelbart har patientrettede opgaver.

Andelen af ansatte i disse funktioner er steget fra 18,5 procent i 2019 til 21,1 procent i 2025. Det betyder, at gruppen er vokset fra omkring 19.700 til cirka 24.600 fuldtidsansatte.

CEPOS peger på, at stigningen især skyldes flere administrative medarbejdere, akademikere og ansatte i kategorien “øvrige”. Tilsammen er disse grupper vokset med omkring 4.200 fuldtidsstillinger.

Forskningschef Karsten Bo Larsen fra CEPOS siger:

“Der er de seneste år blevet afsat markant flere penge til sundhedsvæsenet. Derfor er det vigtigt ikke kun at se på, hvor mange penge der tilføres, men også på hvordan de bliver brugt. Når næsten halvdelen af de nye ansatte ikke har umiddelbart patientrettede funktioner, er det relevant at spørge, om ressourcerne bliver anvendt bedst muligt set fra patienternes perspektiv.”

Færre nye sygeplejersker

Til sammenligning viser analysen, at antallet af sygeplejersker er steget med 537 fuldtidsstillinger siden 2019, hvilket svarer til omkring 1,5 procent.

Ifølge CEPOS kan udviklingen hænge sammen med udfordringerne ved at rekruttere sundhedsfagligt personale.

“Det kan være udtryk for, at der er et politisk pres for at omsætte de øgede bevillinger til flere ansatte. Hvis sygehusene ikke kan rekruttere det ønskede sundhedsfaglige personale, risikerer pengene i stedet at blive brugt på flere administrative funktioner. Det er ikke nødvendigvis den bedste anvendelse af skatteborgernes penge,” siger Karsten Bo Larsen.

Administration er også nødvendig

CEPOS understreger samtidig, at analysen ikke skal forstås som en kritik af alle administrative stillinger.

“Der vil altid være behov for administration og en række støttefunktioner på sygehusene. Men udviklingen viser, at der er god grund til løbende at holde øje med, om bureaukratiet vokser hurtigere end de patientnære funktioner. Det afgørende er, at de ekstra ressourcer kommer patienterne mest muligt til gavn,” siger Karsten Bo Larsen.

Analysen sætter dermed fokus på, hvordan de ekstra midler til sundhedsvæsenet bliver anvendt, og om balancen mellem patientnære medarbejdere og administrative funktioner udvikler sig i den ønskede retning.