Helbred
Gå på jagt efter hjertestartere i sommerferien – din gåtur kan redde liv
TrygFonden opfordrer danskerne til at kombinere sommerens gåture med en hjertestarterjagt. Ved at registrere og kontrollere hjertestartere kan man være med til at øge chancen for overlevelse ved hjertestop
Sommerferien byder på masser af gåture — måske for at nyde det gode vejr, finde Pokémons med børnene eller hente is hos den lokale købmand. Nu er der kommet endnu en god grund til at komme ud: Man kan nemlig gå på jagt efter hjertestartere og samtidig bidrage til, at flere af dem bliver registreret på TrygFondens hjertestarterkort.
Flere registrerede hjertestartere kan redde liv
Når flere hjertestartere er registreret og fungerer, kan de sundhedsprofessionelle medarbejdere på AMK-vagtcentralen henvise til flere af dem ved 1-1-2-opkald. Det øger chancen for overlevelse ved hjertestop. Samtidig får landets hjerteløbere adgang til flere hjertestartere, når de rykker ud for at hjælpe.
Læs også:
Sådan kan du hjælpe på din gåtur
Går man forbi en hjertestarter i sommerferien, kan man tjekke på TrygFondens hjertestarterkort, om den allerede er registreret i Hjertestarter-Netværket. Er den ikke det, eller ser den ud til ikke at virke, kan man tippe TrygFonden om det via hjertestarter.dk.
På den måde kan en almindelig sommertur være med til at styrke trygheden — og i sidste ende redde liv.
Læs også: