Ny analyse: Færre fødsler kan styrke statskassen med milliarder

Danskerne får færre børn end tidligere, og det kan få større betydning for samfundsøkonomien, end mange umiddelbart forestiller sig. En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at den faldende fertilitet kan forbedre de offentlige finanser med op mod 15 milliarder kroner om året på længere sigt.

Analysen tager udgangspunkt i den fortsatte udvikling, hvor danske kvinder i gennemsnit får omkring 1,5 barn. Det er væsentligt under de cirka 2,1 børn pr. kvinde, der normalt skal til for at opretholde befolkningens størrelse uden indvandring.

Lavere udgifter til børn og unge

Forklaringen på den økonomiske gevinst er, at færre børn også betyder færre offentlige udgifter. Staten og kommunerne vil blandt andet bruge mindre på daginstitutioner, skoler og andre velfærdsydelser til børn og unge.

Ifølge AE kan de lavere udgifter være med til at finansiere en del af de stigende omkostninger, som følger af, at befolkningen bliver ældre, og flere får behov for pleje og sundhedsydelser.

Dermed kan den faldende fertilitet være med til at mindske presset på de offentlige budgetter i de kommende årtier.

Paradoks i befolkningsudviklingen

Den lave fertilitet bliver ofte fremhævet som en udfordring, fordi mindre årgange på sigt skal forsørge flere ældre. Men analysen peger på, at den kort- og mellemlangsigtede økonomiske effekt går den modsatte vej.

De besparelser, som følger af færre børn, overstiger ifølge beregningerne de tabte skatteindtægter fra de mindre årgange i mange år frem. Det giver et større økonomisk råderum i en periode, hvor antallet af ældre forventes at vokse markant.

Debat om den langsigtede udvikling

Selvom analysen peger på en økonomisk gevinst, ændrer den ikke ved, at den faldende fertilitet fortsat er genstand for politisk debat. Flere eksperter har tidligere advaret om, at meget små generationer på længere sigt kan skabe mangel på arbejdskraft og lægge pres på arbejdsmarkedet.

AE’s analyse fokuserer derimod på de offentlige finanser og konkluderer, at de lavere udgifter til børn og unge giver et betydeligt økonomisk bidrag, som kan være med til at finansiere fremtidens velfærd.