Forbruger
Bagværk tilbagekaldes: Kan give døsighed, kvalme og svimmelhed
Solgt i Meny, Superbrugsen og på Nemlig.com – se stregkode og “bedst før”-datoer
Bagerivirksomheden La Lorraine tilbagekalder frøsnappere, fordi der er påvist et for højt indhold af opiumalkaloider i produktet. Det skriver Ritzau.
Opiumalkaloiderne er fundet i de birkes, der er brugt på produktet.
Virksomheden peger på, at det i de fleste tilfælde vil være sikkert at spise produktet, men at det kan medføre bivirkninger som døsighed, kvalme og svimmelhed.
Bagning reducerer mængden
Da produktet skal bages, før det kan spises, vil mængden af opiumalkaloider i det færdige produkt blive reduceret, når frøsnapperne varmes.
Læs også:
Sådan genkender du de tilbagekaldte frøsnappere
De tilbagekaldte frøsnappere har stregkodenummeret 5712969013285 og er solgt i Meny, Superbrugsen og på Nemlig.com over hele landet.
Produktet har “bedst før” 28. januar 2026 og 28. februar 2026.
Læs også: