Skørping og omegn

Birgitte Wilsted Simonsens valgløfte: 9 km travet – 148 km tilbage – 11,5 kg. affald indsamlet

Birgitte Wilsted Simonsens valgløfte: 9 km travet – 148 km tilbage – 11,5 kg. affald indsamlet

Redaktion
Af Redaktion 20. januar 2022

Af Klaus Hansen

Et valgløfte skal holdes, så i lørdags startede indsamlingen af affald langs 157 km vej i Rebild Kommune for det konservative byrådsmedlem Birgitte Wilsted Simonsen i Rebild kommune.

Dette svarer til antallet af personlige stemmer, som Birgitte fik ved valget i november måned.

Birgitte Wilsted Simonsen fortæller:

Første etape blev rundturen mellem Kirketerp-Brasted-Hjeds-Kirketerp.
En strækning på 4 km, hvor der blev samlet i vejens rabatter – kunne vi med nip-napperen, nå affald på markerne tillod vi os også lige at tage det.

Der blev især samlet dåser/flasker og plastik. Fra mine indsamlingsture kommer jeg til at lave noget statistik, men første resultat er, at der blev indsamlet 8,5 kg affald.

4 km travet – 153 km tilbage.
Tak til Randi og Henrik for at hjælpe i dag.

Resultatet fra Kirketerp-Bradsted-Hjeds-Kirketerp : 8,5 kg affald i alt. Heraf 36 dåser (7 med pant) , 2 flasker af plast, 5 flasker af glas, 1 grill rensebørste, 4 lightere og så under 20 cigaretskod. Affaldet er nu blevet sorteret til genbrug og dagrenovation.

Søndag den 16. januar gik turen til Veggerby Kirke-Veggerby-Lyngsøvej-Kirketerp-Veggerby Kirke. Turen blev på 5 km.

Det blev til i alt 3,0 kg affald med blandt andet 3 mundbind, 1 jagt patronhylster, 1 underberg flaske, 1 bilantenne, 13 dåser (heraf 4 med pant).

Affaldet er nu blevet sorteret til genbrug og dagrenovation.
9 km travet – 148 km tilbage.

Skørping og omegn

Se flere artikler