60.000 arbejdspladser afhænger af landbruget: Landkommunerne frygter konsekvenser af nye regler

Landbruget og fødevareproduktionen spillede en markant rolle for beskæftigelsen i de danske landkommuner. Nye tal viste, at 59.700 mennesker i landets 31 landkommuner arbejdede i landbruget eller i virksomheder, der forarbejdede landbrugets råvarer eller leverede varer og tjenester til produktionen.

Det svarede til 15,7 procent af alle private arbejdspladser i landkommunerne.

Tallene stammede fra en specialkørsel fra Danmarks Statistik, som eStatistik havde gennemført for Fødevarealliancen.

Flere arbejdspladser er ikke med i tallene

Opgørelsen omfattede blandt andet landbruget, fødevareindustrien og virksomheder, der leverede produkter og udstyr til produktionen.

Dertil kom arbejdspladser hos blandt andre entreprenører, smede, elektrikere, mekanikere, vognmænd, revisorer og mindre lokale leverandører, der havde landbruget som kunde. Disse arbejdspladser indgik ikke i Danmarks Statistiks afgrænsning.

Tallene blev offentliggjort samtidig med Folketingets behandling af en ny kvælstoflov. Fødevarealliancen advarede om, at kravene kunne reducere landbrugsproduktionen og lægge pres på arbejdspladser omkring erhvervet.

»Tallene viser sort på hvidt, hvor afgørende landbruget er for beskæftigelsen i særligt landkommunerne. Derfor er det også rimeligt at forlange, at politikerne får belyst konsekvenserne for beskæftigelsen, før de gennemfører nye regler, der vil reducere produktionen markant,« siger Leif Wilson Laustsen, direktør i FødevareDanmark og talsperson for Fødevarealliancen.

Han frygtede, at konsekvenserne kunne brede sig til andre dele af lokalsamfundene.

»Det er ikke bare den enkelte landmands levebrød, der er på spil. Gennemfører politikerne de stramninger, der er lagt op til, risikerer tusindvis af arbejdspladser omkring landbruget at forsvinde. Og når arbejdspladserne forsvinder, rammer det videre ud i lokalsamfundet – hos købmanden, i butikkerne og hos de andre lokale virksomheder. I sidste ende risikerer man at svække hele erhvervsgrundlaget i dele af vores landdistrikter. Det kan man ikke bare lukke øjnene for,« fortsætter han.

Mere end hvert fjerde private job i Lemvig

Afhængigheden af landbruget varierede betydeligt fra kommune til kommune.

Lemvig Kommune lå øverst blandt de mest landbrugstunge kommuner. Her var 28,3 procent af de private arbejdspladser knyttet til landbruget, fødevareindustrien og de nært tilknyttede leverandørvirksomheder.

På Læsø var andelen 26,1 procent, mens Samsø lå på 23,3 procent. Thisted Kommune havde en andel på 22,7 procent og Ringkøbing-Skjern Kommune 22,3 procent.

»Det er nemt at sidde på Christiansborg og reducere landbrugets betydning til et beskedent BNP-tal. Men i Lemvig Kommune er mere end hvert fjerde private job knyttet til landbruget og fødevareproduktionen. Og forsvinder de arbejdspladser, står der ikke bare nye job og venter om hjørnet. Det er den virkelighed, politikerne er nødt til at forstå,« siger Leif Wilson Laustsen.

Markant forskel mellem land og hovedstad

Tallene viste samtidig en stor geografisk forskel. Mens 15,7 procent af de private arbejdspladser i landkommunerne var knyttet til landbruget og fødevareproduktionen, var andelen 3,2 procent i hovedstadsområdet.

Fødevarealliancen mener, at forskellen viser, at indgreb mod landbruget kan ramme geografisk meget forskelligt.

»Vi bruger masser af politisk energi på at tale om et Danmark i balance og om at skabe attraktive arbejdspladser uden for de største byer. Så hænger det dårligt sammen, hvis vi samtidig gennemfører regulering, der vil svække nogle af de vigtigste private erhverv i netop de områder. Man kan ikke føre landdistriktspolitik med den ene hånd og svække erhvervsgrundlaget med den anden,« siger Leif Wilson Laustsen.

Her fylder landbruget mest

De ti kommuner med den største andel private arbejdspladser afhængige af landbruget var:

1. Lemvig Kommune – 28,3 procent
2. Læsø Kommune – 26,1 procent
3. Samsø Kommune – 23,3 procent
4. Thisted Kommune – 22,7 procent
5. Ringkøbing-Skjern Kommune – 22,3 procent
6. Tønder Kommune – 21,8 procent
7. Varde Kommune – 20,6 procent
8. Sorø Kommune – 20,2 procent
9. Vesthimmerlands Kommune – 19,6 procent
10. Assens Kommune – 19,6 procent

Fødevarealliancen samlede mere end 5.000 virksomheder og organisationer på tværs af fødevareklyngen – fra landbrug og fødevareproduktion til handel og følgeerhverv.